Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Vi skal ikke bare buldre videre frem eller sige »go to hell«

Der er brug for eftertanke i EU efter den britiske folkeafstemning. Samme resultat kunne blive udfaldet i andre lande, og der er behov for, at EU bliver mere fleksibelt. Men EU er faktisk på rette vej og fortsat til stor gavn for Danmark, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Løsningen på EUs problemer er ikke at sige »go to hell« til englænderne, siger den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der her hilser på en central én af slagsen under tirsdagens Brexit-topmøde i Bruxelles. 
Løsningen på EUs problemer er ikke at sige »go to hell« til englænderne, siger den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der her hilser på en central én af slagsen under tirsdagens Brexit-topmøde i Bruxelles. 

BRUXELLES: Det var en trist statsminister, der tirsdag eftermiddag ankom til EU-topmøde i Bruxelles. Trist, fordi Storbritannien vil skilles fra EU, hvilket vil »koste på væksten både i Storbritannien og i resten af Europa,« som Lars Løkke Rasmussen (V) formulerer det.

Men også en statsminister, der understreger, at det er afgørende, at EU lærer af skepsissen i befolkningerne, så EU kan fortsætte til gavn for Danmark og de øvrige medlemslande.

»Den skepsis, der nu har vist sig i den britiske befolkning, findes overalt i EU. Vi så det ved den danske folkeafstemning, vi så det ved den hollandske folkeafstemning, og vi har set det ved den britiske folkeafstemning, og havde der været flere folkeafstemninger, så havde vi sikkert også set det manifestere sig der, og det er vi nødt til at tage alvorligt.«

»Løsningen kan ikke være, at vi bare buldrer yderligere fremover terrænet og sætter tempoet op, eller siger til englænderne »go to hell«, nu skal vi nok vise jer, hvordan man laver et føderalt Europa. Jeg tror snarere, at lektien bør være, at vi udviser en større grad af fleksibilitet, lidt større rummelighed over for hinanden. Hvis et land har et problem, der er stort for et land og måske mindre for resten af fællesskabet, så bør man få det løst. Et eksempel på det kunne være det danske ønske om at få en Europol-partnerskabsaftale,« uddyber han.

Og ifølge statsministeren er det ganske afgørende at holde sammen på resten af EU, og at tilliden til projektet kommer tilbage i befolkningerne.

»Jeg synes, at det her er et fantastisk projekt, når man ser på resultaterne, som har samlet Europa oven på Den Kolde Krig, skabt historisk velstand, skabt muligheder for vores unge. Unge i Storbritannien, men også unge i Danmark, går nu og ængstes over, hvad det her betyder. Betyder det, at det bliver sværere at komme til England at studere? Betyder det, at en ung englænder ikke kan komme til Paris og læse? Alle de resultater, der skabt, er jeg stolt af, men det er bare en udfordring, at vi har alle de resultater, og så har vi en befolkning, der vender ryggen til projektet. Det er man nødt til at tænke dybt over.«

Betyder det, at vi skal have mindre EU?

»Nej, det betyder, at vi skal have EU der, hvor EU gør en stor forskel, og der hvor ekstraværdien er lidt svær at få øje på, burde man nok trække sig. Det er i virkeligheden også den linje, som vi har forsøgt at lægge de sidste par år, men som ikke har sat sig igennem, og slet ikke i den folkelige opinion.«

Ros til EU-Kommissionen

Lars Løkke Rasmussen mener også, at den i disse dage udskældte EU-Kommission faktisk er i gang med at gøre det rigtige ved netop at fokusere på færre områder, der kræver fælleseuropæiske svar.

»Den Kommission, der sidder nu - ikke mindst takket være næstformanden Timmermans - har lagt en linje, der hedder, at EU skal være stor på de store ting, og små på de små ting. Og derfor er det et slankt arbejdsprogram, der ligger fra Kommissionen. Hele den måde, vi nu skal diskutere social mobilitet på, er også præget af en helt anden form for realisme.«

Statsministeren fremhæver Kommissionens forslag om at indeksere børnechecken efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor, som et eksempel på den »nye realisme,« og han beklager, at det forslag var betinget af, at briterne skulle stemme ja til at blive i EU.

»Det lykkedes at få en aftale, som nu er faldet af bordet  - i hvert fald foreløbigt - omkring at vi skal finde en anden balance mellem friheden til at bevæge sig og så nationalstaternes mulighed for at beskytte deres unikke velfærdssamfund.«

Ingen klager over Cameron

Lars Løkke Rasmussen mener, at der er behov for afklaring, og at briterne sætter gang i skilsmisseprocessen relativt hurtigt, men det resterende EU må også give lidt snor, fordi Storbritannien er i en svær situation.

»Jeg har faktisk en vis forståelse for den situation, Storbritannien er i. De har en krise i forhold til EU, som de har besluttet, at de skal skilles fra. Der er en politisk krise i Storbritannien, en ledelseskrise om hvem der egentlig fremadrettet skal stå i spidsen for Storbritannien. Der er en konstitutionel krise med et Skotland og et Nordirland, der har stemt noget andet. Det er ikke nogen nem situation.«

Statsministeren understreger, at han mener, at det er af stor betydning for Danmark, at EU får forhandlet så tæt et partnerskab med Storbritannien på plads som muligt over de kommende år.

»Jeg er interesseret i, at vi får en fredelig skilsmisse, når vi nu beklageligvis skal have den, så vi får en ordentlig sameksistens bagefter, og så er det ret fornuftigt at indrømme Storbritannien lidt tid til at tænke sig om.«

Forhåbningen er, at Storbritannien til september kan have en ny premierminister på plads, som hurtigt vil aktivere skilsmisseforhandlingerne i den såkaldte Artikel 50. Netop til september mødes de resterende 27 EU-lande igen til et uformelt topmøde om fremtidens EU.

»Jeg håber, at han bliver mødt med en udpræget grad af forståelse frem for et »blame game«. Jeg har set, at nogen har været ude at sige: hvorfor overhovedet have den her proces i Storbritannien, og hvorfor gøre EU til indenrigspolitik. Men man må bare sige, at gjort er gjort, og der er truffet en historisk beslutning i Storbritannien. Det kommer til at koste på væksten både i Storbritannien og i resten af Europa. Det er en meget, meget alvorlig situation, og det vil præge mødet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.