Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke om Facebook-undskyldning: No shit, Sherlock

EU-topmødet skal diskutere skandalen om millioner af Facebook-profiler, der blev brugt i USA-valgkamp.

 Arkivfoto.  EU-topmødet skal diskutere skandalen om millioner af Facebook-profiler, der blev brugt i USA-valgkamp. 
Arkivfoto.  EU-topmødet skal diskutere skandalen om millioner af Facebook-profiler, der blev brugt i USA-valgkamp. 

»No shit, Sherlock«.

Det skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag på Twitter i en sarkastisk kommentar til en undskyldning fra Facebook-chefen, Mark Zuckerberg.

Statsministeren linker til en Politiken-historie, hvor Zuckerberg erkender, at Facebook har begået fejl og vil rette op efter en skandale om misbrug af data.

Der har rejst sig et ramaskrig mod Facebook, efter at det er afsløret, at britiske Cambridge Analytica har fået adgang til data fra 50 millioner amerikanske profiler på Facebook.

Det skete i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016 for at hjælpe Donald Trump med at blive præsident.

»No shit, Sherlock« er en reaktion på, at en person erkender det fuldstændig oplagte.

EU-præsident Donald Tusk har på fransk opfordring sat skandalen om misbrug af Facebook-data på dagsordenen for EU-topmødet torsdag i Bruxelles.

»Vi er nødt til at øge vores modstandsevne over for hybride trusler, såsom underminering af tillid til vores demokratier gennem falske nyheder eller indblanding i valg,« sagde Donald Tusk onsdag.

»Det synes at være særligt relevant i lyset af de seneste afsløringer om Cambridge Analytica,« sagde han.

EU-lederne ventes i deres sluterklæring fra topmødet at kræve bedre garantier for, at privatliv og personlige data beskyttes på nettet.

»Sociale netværk og digitale platforme bliver nødt til at garantere gennemsigtige procedurer og fuld beskyttelse af borgernes privatliv og personlige data,« står der i et udkast til sluterklæring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.