Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke modtager »klageopkald« fra Israels premierminister

Israels premierminister Netanyahu ringede onsdag aften til statsminister Lars Løkke for at udtrykke utilfredshed med Danmarks bidrag til palæstinensiske organisationer.

Collage
Collage

MELLEMØSTEN: Israels premierminister Benjamin Netanyahu er så utilfreds med Danmarks økonomiske støtte til en række palæstinensiske organisationer, at han har taget sagen op direkte over for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Israelske kilder bekræfter over for Berlingske, at  telefonsamtalen mellem de to ledere fandt sted omkring onsdag aften. Danske regeringskilder bekræfter, at samtalen var på Lars Løkke Rasmussens plan. Det har ikke været muligt at få officielle kommentarer om samtalens detaljer fra nogen af siderne.

Benjamin Netanyahus samtale med Lars Løkke Rasmussen kommer præcis en uge efter den israelske premierminister bad udenrigsminister Anders Samuelsen om at droppe Danmarks støtte til en række palæstinensiske organisationer under et møde mellem de to i Jerusalem. Berlingske erfarer, at telefonsamtalen mellem Benjamin Netanyahu og Lars Løkke Rasmussen blev udsat hele tre gange inden det lykkedes. De to første udsættelser var på Danmarks opfordring, og den sidste var på Netanyahus egen, da han var travlt optaget af forberedelserne på denne uges besøg fra USAs præsident Donald Trump i Israel.

Benjamin Netanyahus talsmand, Ofir Gendelman udtaler til Berlingske, at den israelske regering anser de palæstinensiske organisationers hadfyldte tale, anti-israelske retorik og støtte til den internationale boykotbevægelse BDS, som den største hindring for fred.

Og det emne bragte Benjamin Netanyahu op over for udenrigsminister Anders Samuelsen i Jerusalem.

Men aftenen efter mødet med Netanyahu underskrev Anders Samuelsen en allerede fastlagt partnerskabsaftale med den palæstinensiske premierminister Rami Hamdallah. Aftalen omfatter dansk støtte på 450 millioner kroner til en række palæstinensiske organisationer de kommende fem år.

»Vores støtte skal gå til opbygning af institutioner, og sikre gennemskuelighed. Vi overvåger også, at pengene går til det, og ikke alt muligt andet,« sagde Anders Samuelsen til Berlingske få timer efter underskrivelsesceremonien i Ramallah.

Netanyahus insisteren på, at rejse sagen over for statsministeren indikerer, at den fortsatte danske støtte til en række palæstinensiske organisationer, har høj prioritet for Israel.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kritiserer også Danmarks bidrag til de palæstinensiske organisationer.

»Fra DF’s side er vi rystede over den naivitet, som udenrigsministeren udviser. Jeg opfordrede i sidste uge statsministeren til at skride ind for at få fadæsen reddet, og beklage overfor Israel. Det er fuldkommen uforståeligt og uacceptabelt, at udenrigsministeren vælger at give støtte til organisationer, der modarbejder det eneste demokrati i Mellemøsten, nemlig Israel,« siger Claus Kvist Hansen til Berlingske.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, siger til Berlingske, at hun er »flov over, at det er kommet så vidt«

»Men det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved sagen, og derfor er jeg glad for, at den nu er på statsministerniveau,« siger hun og fortsætter:

»Set med mine øjne skulle der ikke betales en krone til palæstinenserne. Men hvis man som politiker vil forsvare at give penge til organisationerne, må det som et minimum kræves, at de hverken promoverer hadfyldt tale eller opfordrer til vold, og at de tydeligt i deres virke støtter den jødiske stats ret til at eksistere bag sikre grænser – altså den tostatsløsning, den danske regering også støtter,« siger Pernille Vermund.

Det schweiziske parlament stemte i marts 2017 for et forslag om at tilbagetrække sit økonomiske bidrag fra palæstinensiske organisationer, der opfordrer til had, vold og antisemitisme. Beslutningen skal til afstemning igen i løbet af de to første uger i juni. I 2016 vedtog Hollands parlament en resolution, der skal forhindre støtte til de palæstinensiske organisationer, der støtter den internationale BDS boykotbevægelse.

BDS-bevægelsen, hvis initialer står for Boycott, Divestment, Sanctions, har til mål at presse Israel til at overholde internationale resolutioner via boykot og sanktioner. Blandt andet via boykot af israelske produkter, akademikere, sportssamkvem og kunstnere.

Ifølge den israelske organisation NGO Monitor støtter flere organisationer, der modtager danske donorpenge, åbenlyst den internationale boykotbevægelse, og promoverer ideer, der går imod den to-statsløsning Danmark officielt støtter.

»I EUs tidligere donorcyklus gik 56 procent af det »sekretariatets« penge til organisationer, der støtter og promoverer BDS,« skriver NGO Monitors EU direktør Olga Deutsch til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.