Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke efter giftangreb: Vi ønsker ordnede forhold i Europa

Nu har EU handlet efter giftangreb. Danmark kommer også til at tage egne skridt over for Rusland, siger Løkke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

EU ønsker ordnede forhold i Europa og er nødt til at markere en grænse over for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det er budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag efter to dages EU-topmøde i Bruxelles.

Her er EU-landene enige om, at Rusland højst sandsynligt er ansvarlig for giftangrebet mod en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter i Salisbury 4. marts.

EU kalder derfor sin ambassadør i Moskva hjem til konsultationer i Bruxelles i en måned.

Og Danmark vil ligesom flere andre EU-lande selv tage yderligere skridt mod Rusland inden for de kommende dage.

»Det, vi har set, er helt horribelt,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Vi har brug for at markere, at vi ønsker at leve på et kontinent, hvor der er ordnede forhold. Og hvor man ikke kan bruge giftgas over for civile og bringe civilbefolkningen i fare.«

»Der kan ikke være nogen tøven der. Det er vi nødt til at sætte ind over for,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen siger, at EU nu har handlet i fællesskab, og herefter vil de enkelte EU-lande selv overveje yderligere nationale skridt.

»Der har jeg klart markeret, at Danmark kommer til at tage skridt«, siger statsministeren.

Han glæder sig over, at et flertal i Folketinget bakker op om den linje.

»Og så vil vi hen over weekenden overveje, præcis hvilke skridt vi vil tage«, siger han.

Lars Løkke Rasmussen siger, at alle ikke bare "med hovedet under armen" begynder at udvise diplomater.

»Det vil i givet fald være noget, der sker på baggrund af en vurdering fra vores egne efterretninger og andet om, hvem er det, vi har med at gøre,« siger han.

Statsministeren mener, at Rusland de senere år har optrådt stadig mere aggressivt.

Med militærøvelser, der ikke overholder reglerne, tæt på de baltiske lande. Med indblanding i andre landes valghandlinger. Med cyberangreb. Og senest angrebet med nervegift i Salisbury.

»Vi er nødt til at markere håndfast over for Putin, at det går ikke«, siger statsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.