Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke advarer Europarådet mod at komme ud af sync

Danmark er utilfreds med, at ret til familieliv flere gange har hindret udvisning af kriminelle udlændinge.

Arkivfoto. Danmark er utilfreds med, at ret til familieliv flere gange har hindret udvisning af kriminelle udlændinge.
Arkivfoto. Danmark er utilfreds med, at ret til familieliv flere gange har hindret udvisning af kriminelle udlændinge.

Fortolkningen af de europæiske menneskerettigheder skal reformeres, så den passer bedre til nutidens udfordringer.

Det er budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en tale onsdag til Europarådets parlamentariske forsamling i Strasbourg.

»Vejen frem er at reformere for at bevare,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Ingen har en interesse i et konventionssystem, der opfattes som ude af sync med medlemslande og den brede offentlighed,« siger han.

Statsministeren taler i Strasbourg i anledning af det danske formandskab for Europarådets ministerkomité.

Her har Danmark rejst kritik af menneskeretsdomstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Danmark er især utilfreds med, at det i flere tilfælde ikke har været muligt at udvise kriminelle udlændinge.

Lars Løkke Rasmussen siger, at der i blandt andet Danmark har været debat om, hvorvidt menneskeretsdomstolen, der hører under Europarådet, går for vidt i sine fortolkninger.

»Vi har set sager, hvor det er blevet anset som et brud på hårdkogte kriminelle udlændinges ret til familieliv, hvis de udvises til deres hjemlande,« siger statsministeren.

Den slags beslutninger forstår han ikke. Og sådan en udvikling kan underminere den folkelige støtte til menneskerettigheder og internationalt samarbejde i det hele taget, frygter han.

Lars Løkke Rasmussen siger, at kritik af domstolen sommetider bliver opfattet som slag mod menneskerettighederne.

»Intet kunne være mere forkert. Det er lige omvendt,« siger statsministeren.

»Hvis vi bekymrer os om menneskerettigheder, og hvis vi vil bevare domstolens autoritet, må vi også være i stand til at diskutere de svære spørgsmål. Åbent og ærligt,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen kritiserer også, at nogle af Europarådets medlemslande har fængsler, der ikke lever op til menneskeretskonventionens krav.

»Det er uacceptabelt,« siger statsministeren.

»Det er simpelthen ikke rimeligt, at lande som Danmark ender med at huse udenlandske kriminelle på grund af dårlige forhold i deres hjemlandes fængsler,« siger han.

Menneskeretsdomstolen skal ikke blande sig for meget i de lande, der tager menneskerettigheder alvorligt.

Til gengæld skal den gå hårdere til de lande, der ikke gør, mener statsministeren.

Det kan også være med til at nedbringe sagspuklen ved domstolen, mener han.

I dag må folk med alvorlige klager over brud på deres rettigheder vente i årevis på at få en afgørelse.

»Det er uacceptabelt,« siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.