Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Löfven: Det svenske folk krævede en forandring

Den nye svenske statsminister Stefan Löfven jublede over valgsejren i sin sejrstale. Han ser det som et udtryk for, at det svenske folk krævede en forandring.

Socialdemokraternes Stefan Löfven med blomster efter valgsejren søndag.
Socialdemokraternes Stefan Löfven med blomster efter valgsejren søndag.

SVERIGE: Den længe ventede sejrstale fra Stefan Löfven kom endelig kort efter midnat.

Foran hujende partifæller tog den nye socialdemokratiske ordet.

»Det er jer, der har gjort det muligt,« startede han og takkede partiapparatet for en valgkampagne, »hvis lige jeg aldrig set,« som det lød fra Stefan Löfven.

Men alvoren sænkede sig hurtigt over sejrstalen.

»Vi befinder os i en alvorlig situation. Hundrede tusinder af mennesker er arbejdsløse, og vores skolers resultater falder mere end i noget andet OECD-land,« lød det fra Stefan Löfven.

Han ser valgsejren som et udtryk for, at det svenske folk kræver en forandring.

»Moderaternas måde at lede landet på er underkendt. Det svenske folk har vendt ryggen til skattelettelser. Det svenske folk kræver en forandring, og det svenske folk får en forandring,« bebudede den kommende statsminister til hujende råb.

Han understregede samtidig, at han vil forsøge at favne bredt og nå brede politiske forlig.

»Partiinteresserne skal til side, og Sveriges interesser skal forrest igen. Vores land er for lille til konflikter,« sagde Stefan Löfven, der også adresserede det indvandrerkritiske Sverigedemokraternas imponerende valgresultat med knap 13 procent af stemmerne.

»87 procent af vælgerne har ikke stemt på Sverigedemokraterna,« sagde han og udelukkede, at partiet ville blive tungen på vægtskålen.

Han lagde i sin tale i det hele taget vægt på, at der var behov for at skabe et solidarisk og grønt Sverige.

»Vi skal skabe en grøn og bæredygtig verden, som vi kan give videre til vores børnebørn,« lød det fra den kommende statsminister.

Han benyttede samtidig talen til at takke den nu afgående statsminister, Frederik Reinfeldt, som han »har stor respekt for«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.