Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Livsfarlig bakterie fundet på norske spa-centre

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Fire norske spa-centre blev undersøgt af den norske tv-kanal TV 2 Norge. Her gjorde man en række opsigtsvækkende fund.

I to ud af de fire spa-centre fandt man bakterien Legionella pneumophila, som forårsager legionærsygdom - en potentiel dødelig lungebetændelse. Fundet af bakterien gjorde man i boblebade hos The Well, Nordens største spa, og Norefjell ski og spa.

Det skriver TV 2 Norge.

Ifølge mediet er legionellabakterien specielt farlig, når den findes i boblebad. Indånding af vanddampene kan alene være med til at smitte dig.

»Det kan i værste fald være dødeligt,« siger Egil Lingaas fra Oslo Universitetshospital, der arbejder med farlige smitsomme sygdomme.

Derudover fandt journalisterne høje bakterieværdier i omklædningsrummene.

I Norefjell ski og spa var den også gal i det største bassin. Her kunne man registrere bakterietal, der var 30 gange højere end grænseværdierne. Det kan resultere i maveonde, hudinfektioner og udslæt.

I den mere kuriøse ende fandt man også sædrester i en sauna hos The Well.

TV 2 Norge oplyser, at mediet foretog alle deres prøver tidligt på dagen, så der var så rent som muligt i spa-centrene.

Centrene beklager forholdene, og de har renset bassiner, boblebade, omklædningsrum og sauna. Derudover vil flere af spa-centrene se på deres rengøringsprocedure, så man kan undgå lignende tilfælde i fremtiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.