Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Livet vender så småt tilbage mellem murbrokker i Syrien

Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp har besøgt Syrien, hvor genopbygningen af landet er begyndt.

Arkivfoto. Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp har besøgt Syrien, hvor genopbygningen af landet er begyndt.
Arkivfoto. Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp har besøgt Syrien, hvor genopbygningen af landet er begyndt.

Islamisk Stat er så godt som nedkæmpet i Syrien, men regimet kæmper fortsat mod forskellige oprørsgrupper flere steder i landet.

Det er især i den fortsat oprørskontrollerede Idlib-provins, at kampene foregår. Men andre steder i landet, hvor kampene er holdt op, vender livet så småt tilbage til de knuste murbrokker og ødelagte kvarterer.

Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, har været på besøg i landet.

»For det første for at se, hvad vi kan gøre, og også for at kunne deltage i debatten i Europa om, hvad der skal ske med de syriske flygtninge i, og udenfor, landet, og hvordan man kan komme videre med en fredelig løsning,« siger han.

På turen har han besøgt Aleppo, Homs og Damaskus, hvor der er områder, som begynder at fungere næsten som før borgerkrigen.

»I den vestlige del af Aleppo og halvdelen af Homs er livet vendt tilbage. Der er strøm, der er gadelys om aftenen, der er trafikkøer, og der er folk, der går på restauranter.«

»Men hvis man så tager få hundrede meter over til den østlige del af Aleppo, eller til den gamle del af Homs, finder man til gengæld fuldstændig ødelagte og øde spøgelsesbyer. Så der er både byer, der fungerer, og byer der ikke gør,« siger Christian Friis Bach.

Syrien står med et stort problem med internt fordrevne, der ikke kan vende hjem, fordi det er blevet ødelagt i borgerkrigen, der startede i 2011.

Ifølge den internationale statistikbank Statista var der i 2016 6,3 millioner internt fordrevne. Ifølge Christian Friis Bach ligger tallet nu mellem fem og seks millioner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.