Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lille pille trille ned, ned, ned ...

Heroin slog skuespilleren Philip Seymour Hoffman ihjel, et misbrug, som p.t. boomer i USA. Hvorfor? Fordi et endnu mere boomende misbrug af smertestillende piller fører til heroin.

Sølle skæbner og misbrug er hverdag i den lille by Oceana i West Virginia, som man møder på nært hold i den nye amerikanske dokumentarfilm »Oxyana«. Filmen fortæller imidlertid også historien om et USA, hvor narkomisbrug – ikke mindst med afsæt i lægeordineret medicin – vinder frem blandt såvel fattige som rige – såsom som den nyligt afdøde skuespiller Philip Seymour Hoffman. Billeder fra filmen »Oxyana«.
Sølle skæbner og misbrug er hverdag i den lille by Oceana i West Virginia, som man møder på nært hold i den nye amerikanske dokumentarfilm »Oxyana«. Filmen fortæller imidlertid også historien om et USA, hvor narkomisbrug – ikke mindst med afsæt i lægeordineret medicin – vinder frem blandt såvel fattige som rige – såsom som den nyligt afdøde skuespiller Philip Seymour Hoffman. Billeder fra filmen »Oxyana«.

Filmen er 79 minutter i selskab med nogle af de mest ynkelige og æresløse skikkelser, man kan forestille sig.

Ikke bare er de narkohandlere, prostituerede, misbrugere, tyve og rovmordere, en slags les miserables med banjo og recept, nej, de er noget meget værre: De er det utænkelige ophævet til normaliteten, som en antroprolog engang karateriserede en situation, hvor det groteske blev til banal rutine.

De sølle skæbner er hverdagen – de er reglen – i den lille by Oceana i West Virginia, og man møder dem i den nye amerikanske dokumentarfilm »Oxyana«. Her er ingen eksperter, ingen politikere og professionelle pegefingre, kun de rystende, bandende, raspende, hviskende, grædende stemmer fra det sted, hvor sjælen går hen, når den lægger sig til at dø.

Akkurat samme sted, hvor Philip Seymour Hoffman lå og døde, med en kanyle i armen og et hul i hjertet.

»… and shit«

Men hvor er forbindelsen mellem en verdensglemt mineby og en verdenskendt skuespiller, mellem Oceana og Philip Seymour Hoffman?

Følgende:

En lille pille, rund, hvid, pink, gul eller vissengrøn, og i den pille er en genvej til glæde, som en ung mand siger i filmen. Han har en krop som en elefant og øjne som en mus, og han afslutter alle sine sætninger på samme måde som de fleste af de interviewede. »En pille, og du får det godt … and shit.«

De smertestillende piller er det største amerikanske narkomisbrug. De er ikke kokain, heroin, crack eller methamfetamin, men narkotiske receptpiller. Hver dag dør 45 amerikanere af en overdosis af de stærke smertestillere, og hver dag sender de 1.370 mennesker på skadestuen, eller fortalt i Oceana: I en by med 1.400 indbyggere dør fire mennesker hver måned af en overdosis. Som en af de navnløse misbrugere siger i filmen: »Når jeg ser på mit klassebillede fra gymnasiet – så er halvdelen af dem væk. De er døde.«

I de seneste ti år er det amerikanske forbrug af stærke smertestillere steget med 400 pct., og det drejer sig især om to typer – hydrocodone og oxycodone; hydrocodone er den mest populære receptpligtige medicin i USA, og sidste år blev der i et land med 320 mio. indbyggere udskrevet 140 mio. recepter alene på hydrocodone. Oxycodone er stærkere end hydrocodone, pillerne er halvanden til to gange stærkere end morfin, og siden 1998 er produktionen på verdensplan blevet syvdoblet til 127 ton om året, og deraf tegner USA sig for 82 pct. af forbruget.

Så der er to muligheder: Enten har amerikanerne mere ondt end andre mennesker i andre lande, og lægerne hjælper dem. Eller også har medicinalindustrien fundet en vej ind på narkomarkedet, ekviperet med hvide kitler og masser af håndvaske med antiseptisk sæbe. Hvert år sælger medicinalindustrien narkotiske smertestillere for 11 mia. dollar i USA, og industrien er kun første led i fødekæden. En pille, som koster nogle få øre at producere, bliver i Oceana solgt for 45 dollar.

»Og så er jeg ikke engang høj,« klager en misbruger, mens han knuser og opløser pillen og indsprøjter den. »Det er bare for at kunne fungere.«

For at blive høj skal han have flere piller, og det er ikke altid, at han har flere piller. Det er ikke altid, han kan finde dyre pushere, villige læger eller nemme ofre, og det er ikke altid, han har penge eller styrke – og derfor kommer heroin ind i billedet.

»Aldrig lykkelig«

Philip Seymour Hoffman var en mand med små djævle på skulderen.

Som ung gled han ud i misbrug, men han stoppede som 22-årig og blev til noget – i den grad. I de følgende 23 år var han så ren, som Rolf ikke var, og i de 23 år vandt han en Oscar, han blev nomineret til yderligere tre, og han vandt tre Tony-priser på Broadway. Ikke dårligt af en skuespiller, som New York Times beskrev som »en kraftig, klatøjet mand med uredt hår og den slags nussede tøj, som man normalt ser på arbejdsløse skuespillere, ikke på stjerner.«

Sidste år vandt djævlene. Hoffman begyndte at misbruge smertestillende piller, nogle medier har nævnt mærkerne OxyContin og Vicodin, som tilhører henholdsvis typerne oxycodone og hydrocodone, og sidste forår blev han kortvarigt indlagt til afvænning. Men han blev ikke vænnet af, blot vænnet til, og han skulle bruge mere og mere, og til sidst kunne pillerne ikke følge med, og han slog sig på heroin.

Heroin har et image som et i særdeleshed uglamourøst narkotika, en slags Christiane F. med baghyl, men misbruget boomer ikke desto mindre i USA. Mellem 2007 og 2012 er antallet af heroinbrugere næsten fordoblet, fra 373.000 amerikanere til små 700.000, og det er kun de mennesker, som sundhedssystemet kender til.

Det reelle antal af brugere er meget større, men tallene udtrykker en klar tendens: De bliver flere og flere, heroinisterne, og lige så skræmmende som tendensen er dens forklaring. 80 pct. af dem kommer fra et misbrug af narkotiske smertestillere, fastslog en artikel i oktober i The Journal of the American Medical Association. Både heroin og smertestillende piller er opiumsbaserede, og de virker i nogen grad på samme måde, siger eksperter, og heroin er billigere. En pose syntetisk heroin kan fås for en sjettedel af prisen for en pille, og »i længden er det nemmere og billigere at misbruge heroin end piller,« siger lægen Marc Fishman i tidsskriftet.

Det er, hvad pillemisbrugere finder ud af, og derfor dimmitterer de fra byens hvide kitler til de mørkeste gyder. Hvert år bevæger mindst fire pct. af pillemisbrugerne sig over i heroinmisbrug, og det er en katastrofe i sin vorden, siger Fishman. Alene i 2011 begyndte 1,9 mio. amerikanere at misbruge narkotisk smertestillende medicin, og det svarer som et minimum til, at 76.000 af dem vil ende som heroinister.

Philip Seymour Hoffman var en af dem. En informant i narkomiljøet i New York fortalte i den forgangne uge til politiet, at han flere gange havde overværet skuespilleren købe narko. Hoffman sagde, at han ikke havde et større ønske end at komme ud af sit misbrug, men at det var så forbistret svært, især fordi han »på afvænning altid mistede sin tarmkontrol«.

»Når han købte narko, var der aldrig tid til smalltalk – kun køb og salg. Og han så altid dybt ulykkelig ud,« fortalte informanten ifølge websitet TMZ. Hvilket flugter med, hvad Philip Seymour Hoffman i 2012 fortalte i et interview med en filosof. Interviewet handlede om begrebet »lykke«, og skuespilleren sagde:

»Jeg ved virkelig ikke, hvad det vil sige at være lykkelig. Mit største problem er bare at være til. »Glæde« er sådan en flygtig størrelse, en slags vejsidebombe, som rummer ulykken i sig. Når du begynder at undersøge den, så eksploderer den.«

Dr. Død

Men hvad vil amerikanerne gøre ved det?

I teorien skulle det være simpelt, for problemet bunder ikke i den samme bermudatrekant af uforbederlige narkoskurke og udenlandske karteller, men i en af samfundets rygrade – lægerne. Det er dem, der udskriver recepterne, og det er dem, der i princippet kan lade være med at gøre det.

I West Virginia vil myten, at misbruget skyldes gamle minearbejdere, som er arbejdet i sænk, og som får udskrevet store mængder smertestillende medicin – som de derefter sælger løs af. Det er imidlertid et langt stykke hen af vejen en myte, viser retsdokumenter, som Berlingske er i besiddelse af.

8. juni 2013 blev politiet i Fairmont i West Virginia kaldt ud til et dødsfald, og da de kom ud til huset, lå den afdøde på gulvet, og ved siden af ham sad hans nabo, en læge ved navn Edita Milan. En betjent overhørte senere, hvordan hun talte i telefon med retsmedicineren og fortalte, at der tydeligvis var tale om en blodprop, og at hun ville udfærdige en dødsattest på stedet. En narkobetjent blev mistænksom og fandt ud af, at Edita Milan siden september 2011 havde udskrevet 47 recepter til den afdøde og hans kæreste – recepter for fem typer af narkotiske smertestillere, inklusive oxycodone og morfin, og også for nervepiller som valium og stesolid. Alene i de seks måneder op til naboens dødsfald havde hun skrevet ham 30 recepter på narkotisk smertestillende medicin.

10. juni forklædte to betjente sig som skraldemænd og hentede skrald på lægen og den afdødes gade, og i skraldet fra de to huse fremgik det, at lægen havde forsøgt at slette alle spor ved at makulere recepter og smide den afdødes gamle pilledåser ud. Politiet fandt ti forskellige pilledåser med narkotisk medicin.

Politiet sendte liget til obduktion, og der var ikke tegn på en blodprop; naboen døde af en overdosis, fremgik det. Betjente rekvirerede en liste over personer, som Edita Milan havde udskrevet recepter til, og på listen fandt de yderligere tre personer, som for nylig var døde af en overdosis, og også 37 kendte narkohandlere.Siden 2010 havde lægen udskrevet i alt 29.000 recepter til 800 forskellige personer, de fleste af recepterne var udskrevet uden personlig konsultation. En undercover-betjent henvendte sig telefonisk og talte med Milans chefsygeplejerske og fortalte, at han var i store smerter, og over telefonen ordnede de en recept. Betjenten skulle lægge 200 dollar i handskerummet på sygeplejerskens bil, og så ville recepten blive ringet ind til apoteket. For de 200 dollar fik betjenten 180 hydrocodone piller, fremgår det af retsdokumenterne.

Eksemplet fortæller noget om fødekæden i misbruget: Hvis Edita Milan har fået 200 dollar for hver af de 29.000 recepter, har hun tjent knap 600.000 dollar. Hvis hver recept var på 180 narkotiske smertestillende piller, sendte hun 522.000 piller ud på det sorte marked, hvor en pille kan sælges for 45 dollar – eller sammenlagt 23,5 mio. dollar.

13. juli sidste år blev den 74-årige Edita Milan – en kendt familielæge med autorisation til at foretage narkoafvænning – anholdt, og hun venter i øjeblikket på sin retssag.

Ny undergrund

Det er den fødekæde af ulykke, som holder Oceana på landkortet.

I det meste af West Virginia spiller kulminerne på forlænget tid; den nemme kul er fundet, og i øjeblikket er naturgassen så billig, at kraftværkerne stiller om fra kul til gas. Så Oceana, der i generationer har sendt mænd og store drenge ned i undergrunden, sender dem nu ned i en anden undergrund. Som en narkoman siger i filmen:

»Hvis ikke det var for narko, så var alt det her ... hele byen ... hele staten væk. Vi er her kun på grund narko. Det er, hvad der holder os kørende.«

... and shit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.