Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lille nordirsk parti forhandler med Theresa May

Det nordirske parti DUP indleder drøftelser med Theresa May, efter De Konservative mistede absolut flertal.

DUP-leder Arlene Foster (i midten), der her ses på valgnatten, vil tale med Theresa May om muligheden for at skabe stabilitet, siger hun. Scanpix/Paul Faith
DUP-leder Arlene Foster (i midten), der her ses på valgnatten, vil tale med Theresa May om muligheden for at skabe stabilitet, siger hun. Scanpix/Paul Faith

Et lille parti, der repræsenterer de nordirske unionister, vil indlede forhandlinger med den britiske premierminister, Theresa May, om at støtte hendes konservative parti.

»Premierministeren har talt med mig her til morgen, og vi vil indgå i drøftelser med De Konservative«, siger partileder Arlene Foster fra Det Demokratiske Unionistparti (DUP) på en pressekonference fredag.

Hun tilføjer, at partiet vil indgå i forhandlinger for at finde ud af, hvordan det er muligt at "skabe stabilitet i vor nation i denne tid med store udfordringer".

Arlene Foster forlod pressekonferencen igen uden at svare på spørgsmål fra de forsamlede journalister.

Tidligere på dagen sagde Theresa May i en erklæring, at hun vil danne en regering.

»Vi vil fortsat arbejde sammen med vore venner og allierede i Det Demokratiske Unionistparti i særdeleshed,« sagde premierministeren.

De Konservative tabte valget og har ikke længere absolut flertal i parlamentet. Derfor er May helt afhængig af, at et eller flere partier støtter en konservativ regering.

Det nordirske DUP fik ti mandater ved torsdagens parlamentsvalg i Storbritannien og kan blive det parti, der sikrer Theresa May og hendes parti et flertal i Underhuset.

Partiet går ind for, at Nordirland skal forblive en del af Storbritannien. Det støtter et "blødt" britisk exit fra EU, mens Theresa May ønsker et "hårdt" exit.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.