Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lig af franskmand fundet - dødstal efter London-angreb stiger til otte

Det tredje franske offer for angrebet i London lørdag aften er blevet fundet. Det oplyser britisk politi.

London. I London er liget af den savnede franskmand Xavier Thomas onsdag blevet hevet op af Themsen. Det oplyser politiet ifølge en række medier.

Dermed ser dødstallet fra angrebet lørdag aften ud til at nå otte.

- Den officielle identifikation har endnu ikke fundet sted, men hr. Thomas' pårørende er blevet underrettet om denne nye udvikling, skriver politiet i en udtalelse.

Hidtil har Xavier Thomas stået på listen over savnede, da han ifølge vidner blev ramt af en varevogn på London Bridge.

I køretøjet sad tre mænd, der efterfølgende kørte til Borough Market. Her steg de ud af bilen og stak tilfældige folk på gaden ned.

Myndighederne har oplyst, at dødstallet efter angrebet er syv. Med fundet af Xavier Thomas stiger det yderligere. 45-årige Thomas var i London i weekenden med sin kæreste.

Han faldt i Themsen, da han blev ramt af varevognen. Hans kæreste blev hårdt såret og har siden lørdag været indlagt på hospitalet.

Tidligere onsdag kunne det franske udenrigsministerium bekræfte, at en anden fransk statsborger mistede livet i London.

- Det er med stor sorg, at jeg har fået meddelt, at en fransk statsborger, som tidligere var registreret som savnet, er blandt de døde, siger udenrigsminister Jean-Yves Le Drian i en skriftlig udtalelse ifølge AFP.

Ministeren gav ikke et navn på franskmanden, men ifølge franske aviser er der tale om 36-årige Sebastien Belanger.

Også 26-årige Alexandre Pigeard blev dræbt. Han arbejdede på en fransk restaurant i Borough Market.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.