Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Libyens smuglerkonge er arresteret

En specialstyrke under det libyske indenrigsministerium har arresteret landets "smuglerkonge," der har tjent en formue på at smugle mennesker og brændstof

Den libyske kystvagt er blevet oprustet af Italien og EU og standser både i Middelhavet med migranter og flygtninge med kurs mod Europa. (Foto: ANDREAS SOLARO/Scanpix 2017)
Den libyske kystvagt er blevet oprustet af Italien og EU og standser både i Middelhavet med migranter og flygtninge med kurs mod Europa. (Foto: ANDREAS SOLARO/Scanpix 2017)

En af Libyens største menneske- og brændstofsmuglere er sat ud af spillet. Fahmi Salim Musa Bin Khalifa, kendt som »smuglerkongen,« er arresteret af en specialstyrke under det libyske indenrigsministerium.

Det skriver den libyske avis Libya Herald.

»Han betragtes som en af de største smuglere på Middelhavet og ejer egne transportmidler. Han er også aktiv, når det handler om at sende dødsbåde ud fra de (libyske) kyster ved Zuwara og Sabratha,« siger Abdelrauf Kara, der er leder af specialstyrken kendt under forkortelsen Rada.

Kystbyerne Zuwara og Sabratha er de vigtigste udskibningssteder for migranter og flygtninge i Libyen.

Ifølge de libyske myndigheder har den nu tilbageholdte smuglerkonge brugt nogle af sine indtægter til at købe ejendom i Malta og Tyrkiet, og i Libyen er han i gang med at opføre en »turist-landsby« langs kysten ved byen Zuwara.

Den libyske specialstyrke oplyser endvidere, at den har flere andre involverede i sigtekornet.

Godt nyt for EUs regeringer

Arrestationen af den libyske smuglerkonge er godt nyt for de europæiske regeringer, der med næb og klør forsøger at få standset strømmen af overvejende afrikanske migranter, der bruger Libyen som transitland.

Den gode nyhed kommer på et tidspunkt, hvor EU og ikke mindst Italien, der står for modtagelsen af de de mange migranter og flygtninge kan glæde sig over markant fald i antallet af overfyldt migrant- og flygtningebåde på Middelhavet i de seneste to måneder.

En væsenligt del af forklaringen på dette fald er, at den EU-støttede libyske kystvagt er blevet oprustet og er begyndt at vende bådene med migranter og flygtninge om og sende dem tilbage til Libyen

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.