Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Libyen tillader evakuering af migranter efter slavehandelsag

Libyen tillader evakuering af nigerianske migranter efter slavehandelsag. Australsk politi konfiskerer 300 kilo kokain fra mexicanere. Landsbyboere og turister trodser vulkansk farezone på Bali. 29 argentinske eks-soldater får livstid for drab i 70erne og 80erne. Og vælgertallene i præsidentvalgkampen vender i Honduras og skaber mistanke om snyd. Få overblik over nattens nyheder her.

Libyen tillader evakuering af migranter efter slavehandelssag. Foto: Scanpix/Issouf Sanogo
Libyen tillader evakuering af migranter efter slavehandelssag. Foto: Scanpix/Issouf Sanogo

Libyen tillader evakuering af migranter efter slavehandelssag

Nigeria er begyndt at hente strandede statsborgere hjem fra Libyen efter afsløringer af, at migranter sælges som slaver i det nordafrikanske land.

Libyen er onsdag aften blevet enig med ledere fra en række europæiske og afrikanske lande om at tillade, at migranter bliver evakueret fra Libyen og - i de fleste tilfælde - sendt hjem til deres fædreland.

Det sker efter meldinger om, at migranter, der befinder sig i flygtningelejre rundtom i Libyen, sælges som slaver i landet.

Ledere fra Libyen, Frankrig, Tyskland, Tchad og Niger var blandt andre til stede, da beslutningen blev taget onsdag aften i forbindelse med et topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union i Abidjan i Elfenbenskysten.

Mødet blev holdt, to uger efter at den amerikanske tv-station CNN viste optagelser af sorte afrikanere, der bliver solgt som slaver i Libyen.

Derudover har der været meldinger om, at migranter bliver voldtaget og tortureret i lejrene i det nordafrikanske land.

»Libyen har bekræftet, at de går med til at identificere de lejre, hvor disse barbariske hændelser har fundet sted,« lyder det efter onsdagens møde fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

»Ved mødet her til aften har jeg set forargelsen over situationen hos afrikanere og europæere, og vi tager affære sammen,« siger Macron.

Libyens premierminister, Fayez al-Sarraj, har onsdag givet FN's flygtningeorganisation (UNHCR) og FN's Internationale Organisation for Migration (IOM), lov til at få adgang til flygtningelejrene.

Der ligger endnu ikke en helt klar plan for evakueringerne, men Emmanuel Macron siger, at de vil blive sat i værk »inden for de næste par dage«.

Mere end 80 europæiske og afrikanske ledere er til stede ved det to dage lange topmøde i Elfenbenskysten. Topmødet er det femte af slagsen, siden det første gang blev afholdt i Egypten i 2000.

Ved topmødet skal det blandt andet også diskuteres, hvordan man skaber bedre uddannelse i Afrika, og hvordan man sikrer bedre økonomiske muligheder for den hurtigt voksende afrikanske befolkning.

Nigerias præsident Muhammadu Buhari siger, at Nigeria allerede er begyndt at hente de strandede medborgere hjem fra Libyen og andre steder.

På Twitter skriver han, at »situationen i Libyen, hvor mennesker sælges som slaver, er forfærdelig og uacceptabel«.

Han siger, at Nigeria vil gøre alt, hvad der står i dets magt for at beskytte nigerianske statsborgere, hvor end de befinder sig.Ifølge FN's Internationale Organisation for Migration, IOM, blev 239 nigerianere fløjet hjem fra Tripoli tirsdag.

/ritzau/AFP

Australsk politi konfiskerer 300 kilo kokain fra mexicanere

Endnu en gang har politiet i Australien konfiskeret en gigantisk mængde narko.

To mexicanske mænd er blevet anholdt i Melbourne for at have importeret 300 kilo kokain til Australien. Det oplyser australsk politi torsdag i en pressemeddelelse.

Politiet antager, at mændene har importeret den store mængde kokain i paller med kaffe og kakaopulver. Stofferne har en værdi på rundt regnet 105 millioner australske dollar. Det svarer til omkring en halv milliard kroner.

Politiet siger, at en 34-årig mexicansk mand, der kom til landet fra Los Angeles, er blevet anholdt i Melbournes Internationale Lufthavn tidligere i november.

Det skete, efter at lufthavnens sikkerhedspersonale havde fundet en lille mængde kokain i hans besiddelse.

Den efterfølgende efterforskning førte til, at de 300 kilo kokain blev konfiskeret fra en forretningsejendom i Melbourne-forstaden Altona.

En 33-årig mexicansk mand blev anholdt onsdag. De to mexicanere er begge blevet sigtet for at importere ulovlige stoffer med henblik på videresalg. Maksimumsstraffen er livstid i fængsel.

Rod Winchester, der er regional leder for Australiens grænsepoliti, siger, at narkosyndikater "fortsat vil målrette Australien".

»Australiere er villige til at betale en meget høj pris for stoffer som kokain. Men vi gør det ikke nemt for dem (narkosyndikaterne, red.),« siger han.

Tidligere på måneden konfiskerede politiet en yacht i delstaten New South Wales, der havde 700 kilo kokain om bord. Det har en værdi af 245 millioner australske dollar.

I februar lavede politiet den største fangst i landets historie. Her beslaglagde politiet 1,4 ton kokain til en værdi af 312 millioner australske dollar fra en yacht.

Myndighederne i landet betegner australiernes brug af narkotika som »en alvorlig epidemi«.

/ritzau/dpa

Landsbyboere og turister trodser vulkansk farezone på Bali

Tusindvis af landsbyboere, der normalvis lever ved foden af vulkanen Agung på den indonesiske ferieø Bali, er de seneste dage flygtet fra den truende kæmpe, der i næsten en uge har udspyet vulkansk aske.

Trods frygt for et voldsomt udbrud er flere af disse beboere nu begyndt at snige sig tilbage til deres hjem i farezonen.

I en radius af ti kilometer fra Agung er der ellers fyldt med vejskilte, der advarer om »vulkansk farezone« og »ingen adgang«.

En af de tilbagevendte er kyllingeavleren Wayan Kompyang, som er far til ni. For ham var der intet valg - hans levebrød afhænger af hans tilstedeværelse i landsbyen.

»Jeg bliver ved med at vende tilbage for at se til mine kyllinger og fodre dem,« siger Wayan Kompyang, som bor i en landsby mindre end otte kilometer fra vulkanens krater.

Går Agung i udbrud, vil så mange som 100.000 mennesker ifølge indonesiske katastrofemyndigheder blive tvunget til at forlade deres hjem.

Ifølge myndighederne er det ikke kun lokale, der med vilje trodser forbuddet mod at befinde sig tæt på vulkanen. Det gør spændingssøgende turister også.

»Vi vil bare gerne se det, siger den franske turist Anna Mangler, som blev stoppet af politiet, da hun forsøgte at komme ind på det afspærrede område.

»Vi er på ferie, så hvorfor ikke?«

Sutopo Purwo Nugroho, der er talsmand for Indonesiens katastrofeagentur, opfordrer turister til at genoverveje myndighedernes advarsel.

»Vi opfordrer udenlandske turister, som overtræder farezonen, om ikke at gøre det.«

»I går faldt der klippestykker ned fire kilometer fra krateret, så det er virkelig farligt. Lad være med at udfordre naturen,« siger han torsdag.

Mount Agung, som er vulkanens fulde navn, er et helligt sted for mange af Balis hinduer. Og det vanskeliggør ifølge talsmanden evakueringen.

»Jeg skal indrømme, at vi har svært ved at få nogle mennesker evakueret. Nogle beboere tror på, at et udbrud fra Mount Agung er en åndelig begivenhed, og de ønsker at overlade deres skæbne i Guds hænder,« siger han.

Da Agung sidste gang gik i udbrud, var i 1963. Her blev omkring 1600 mennesker dræbt.

/ritzau/AFP

29 argentinske ekssoldater får livstid for drab under regime

En argentinsk domstol har onsdag idømt 29 tidligere soldater fængsel på livstid for forbrydelser mod menneskeheden. Forbrydelserne blev begået under det sydamerikanske lands militære diktatur fra 1976 til 1983.

De dømte er blandt andre de tidligere flådekaptajner Alfredo Astiz, kendt som dødsenglen, Jorge »Tiger« Acosta og Ricardo Cavallo med øgenavnet Serpico.

Under den fem år lange retssag har i alt 52 tidligere soldater og sikkerhedsagenter samt to civile siddet på anklagebænken.

Domstolen i Buenos Aires har hørt vidneudsagn fra omkring 800 personer, der har fortalt, hvad der foregik på Escuela Superior de Mecánica de la Armada (Esma), som var en mekanikerskole under den argentinske flåde.

Skolen blev brugt som et ulovligt og hemmeligt tilbageholdelsescenter under den såkaldte beskidte krig. Det var betegnelsen, som den argentinske militærregering selv brugte om den blodige periode fra cirka 1976 til 1983.

Domstolens straffe over de dømte varierer fra otte års fængsel til livstid. Seks personer er frikendt.

Familiemedlemmer til ofrene var mødt op i retten onsdag for at høre strafudmålingerne. Imens fulgte menneskerettighedsaktivister proceduren på en tv-skærm uden for lokalet. For hver livstidsdom, der blev læst op, klappede tilhørerne.

Oprindeligt var 86 personer anklaget i sagen, men 14 af dem er døde under retssagen.

Retten har undersøgt 789 anklager i forbindelse med forbrydelser begået på Esma, hvor cirka 5000 mennesker anslås at være blevet dræbt.

Otte af anklagerne omhandlede såkaldte dødsflyvninger, hvor folk blev kastet i havet fra fly.

Det skønnes, at op mod 30.000 modstandere af regimet blev dræbt i perioden fra omkring 1976 til 1983. Militærjuntaen opfandt selv betegnelsen guerra sucia - den beskidte krig - og sagde, at den var nødvendig for at opretholde ro og orden.

Dissidenter og venstreorienterede blev sat i hemmelige fængsler, hvor de blev tortureret og dræbt.

Blandt andre politikere, journalister, fagforeningsledere og advokater blev jagtet af højreekstremistiske dødspatruljer, der havde diktaturets støtte.

/ritzau/dpa

Vælgertallene vender i Honduras

Først var Honduras' USA-venlige præsident, den konservative Juan Orlando Hernandez, ude at erklære sig som sejrherre af søndagens præsidentvalg.

Efterfølgende viste en måling overraskende en smal føring til den venstreorienterede udfordrer, Salvador Nasralla.

Efter en pause i optællingen indhentede Hernandez føringen med sine 42,21 procent mod Nasrallas 42,11 procent. Og nu siger udfordreren på et pressemøde onsdag aften lokal tid, at han bestrider det foreløbige resultat, efter at 83 procent af stemmerne er talt op.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den 64-årige Salvador Nasralla, der er sportsjournalist og en populær tv-vært i Honduras, har resultatet "ingen gyldighed".

Nasralla havde i første omgang en føring på fem procentpoint over Hernandez, indtil optællingen pludselig stoppede mandag. Da den blev genoptaget tirsdag, begyndte de foreløbige resultater at favorisere den siddende præsident.

Nasralla, der i 2012 stiftede antikorruptionspartiet Partido Anticorrupción, påstår ifølge nyhedsbureauet AP, at der er blevet manipuleret med valgresultaterne. Han opfordrer sine tilhængere til at forsvare søndagens afstemning.

Samtidig opfordrer han de omkring 500 internationale valgobservatører i Honduras til at oprette en særlig undersøgelseskommission.

»Ellers vil Hernandez stjæle sejren, og det vil jeg ikke tolerere,« siger han.

49-årige præsident Juan Orlando Hernandez, der står i spidsen for det nationale parti Partido Nacional de Honduras, stiller op til genvalg.

Det var hans parti, der i 2009 orkestrerede et militærkup, som endte med at fjerne den daværende venstreorienterede præsident, Manuel Zelaya, fra posten.

Juan Orlando Hernandez har ifølge Reuters nedbragt en skyhøj drabsrate, skabt økonomisk vækst og nedbragt Honduras' gæld, siden han satte sig i præsidentstolen i 2014.

Hernandez har blandt andet brugt militæret til at bekæmpe narkobander med hård magt.

Han er gået til valg på at fortsætte offentlige investeringer i infrastruktur. Blandt andet vil han bygge nye broer og veje og skabe 600.000 job.

Præsidenten fik lov til at stille op til genvalg, efter at landets højesteret i 2015 underkendte forfatningens forbud mod at stille op til en anden valgperiode.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.