Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Libanesisk præsidentkandidat overrasker med støtte til rival

Den libanesiske kristne politiker Samir Geagea siger nu, han støtter sin rival i kampen om at blive præsident.

Beirut: I en politisk U-vending oplyser den libanesiske kristne politiker Samir Geagea mandag, at han støtter sin rival, Michel Aoun, i kampen om præsidentposten i landet.

Den overraskende melding betyder, at den 80-årige Aoun nu er tættere på Libanons øverste, kristne embede, der har været ledigt i 20 måneder, skriver Reuters.

Ifølge en aftale om delingen af den politiske magt i Libanon skal premierministeren være sunnimuslim, præsidenten kristen, og formanden for parlamentet skal være shiamuslim.

Samir Geagea og Michel Aoun, som kæmpede mod hinanden i den libanesiske borgerkrig fra 1975 til 1990, har stået på hver sin side af det politiske skel i landet, siden syriske styrker trak sig ud af Libanon i 2005.

Aoun er en del af 8. martsalliancen, der er domineret af den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, som er støttet af Iran.

Imens er Geagea en del af 14. martsalliancen, der er ledet af den sunnimuslimske politiker Saad al-Hariri, som er støttet af Saudi-Arabien.

Hidtil har de to kristne præsidentkandidater hver især været uacceptable for den modsatte blok, hvormed afstemningerne i parlamentet gang på gang bevidst er blevet obstrueret.

For at en afstemning skal være gældende, skal to tredjedele af parlamentsmedlemmerne være til stede.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.