Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lettisk bankdirektør suspenderes efter anklage fra Fogh-bank

Nationalbankdirektør i Letland suspenderes efter anklager fra en bank, hvor Anders Fogh er bestyrelsesmedlem.

»Jeg har hverken krævet eller modtaget bestikkelse,« siger nationalbankdirektør Ilmars Rimsevics, som nu er suspenderet. Scanpix/Markku Ulander
»Jeg har hverken krævet eller modtaget bestikkelse,« siger nationalbankdirektør Ilmars Rimsevics, som nu er suspenderet. Scanpix/Markku Ulander

Letlands nationalbankdirektør er tirsdag blevet suspenderet, efter at han forleden blev anholdt af korruptionspoliti på en anklage om bestikkelse.

Det meddeler premierminister Maris Kučinskis' kontor.

Kucinskis har tirsdag sagt, at anklagerne mod Rimsevics kommer fra Norvik Bank, hvor Anders Fogh Rasmussen sidder i bestyrelsen.

Nationalbankdirektør Ilmars Rimsevics, som også er medlem af styrelsesrådet hos Den Europæiske Centralbank (ECB), suspenderes, mens regeringens antikorruptionsenhed undersøger mistanken imod ham.

Anklagen går på, at bankdirektøren skal have bedt om 100.000 euro i bestikkelse.

Rimsevics har siddet fængslet hen over weekenden. Han har sagt, at han er offer for en smædekampagne.

Det skyldes ifølge den korruptionsanklagede bankdirektør, at han har stået i spidsen for et initiativ med oprydning i en korrupt banksektor.

Han har nægtet at træde tilbage.

»Jeg har hverken krævet eller modtaget bestikkelse, har Rimsevics sagt på en pressekonference.«

I stedet er han - ifølge hans egen forklaring - blevet offer for lettiske bankers forsøg på at ødelægge Letlands omdømme.

Banksektoren i det baltiske land er blevet rystet de seneste dage, med påstande fra USA om at banker i landet har været involveret i hvidvaskning og brud på sanktioner mod Nordkorea.

Norviks Banks russiske ejer, Grigorij Guselnikov, har ikke fremlagt beviser for korruption, har premierministerens sagt.

Kucinskis har sagt, at han ikke kan udelukke, at anklagerne mod nationalbankdirektøren er et forsøg på at skade Letland.

Norvik Bank har ikke været tilgængelig for en kommentar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.