Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lektor: Neil Gorsuch er ekstremt tro mod forfatningen i USA

Trumps bud på en ny højesteretsdommer anses som reflekteret og er derfor dybt respekteret, vurderer lektor.

49-årige Neil Gorsuch tilhører den yderste højrefløj og er fagligt respekteret, vurderer ekstern lektor i amerikansk politik på Københavns Universitet Mette Nøhr Claushøj. Reuters/Kevin Lamarque
49-årige Neil Gorsuch tilhører den yderste højrefløj og er fagligt respekteret, vurderer ekstern lektor i amerikansk politik på Københavns Universitet Mette Nøhr Claushøj. Reuters/Kevin Lamarque

Den blot 49-årige Neil Gorsuch var forhåndsfavorit til at modtage præsident Donald Trumps nominering som den niende dommer i USA's højesteret.

Pladsen har været tom siden februar 2016, da den konservative dommer Antonin Scalia døde.

Ifølge ekstern lektor i amerikansk politik på Københavns Universitet Mette Nøhr Claushøj minder Gorsuch på mange måder om sin forgænger, der ofte blev beskrevet som "højrefløjens intellektuelle fyrtårn".

- Gorsuch er ekstremt tro mod forfatningen og anses som grundig, dybsindig og reflekteret. Netop derfor er han også bredt respekteret, siger hun.

- Han læser teksten i forfatningen bogstaveligt og på datidens præmisser.

Ifølge Mette Nøhr Claushøj befinder Gorsuch sig på den yderste højrefløj, ligesom Scalia gjorde.

Men alligevel ville han for eksempel være imod Donald Trumps omstridte indrejseforbud mod borgere fra lande med overvejende muslimsk befolkning, vurderer hun.

- Netop fordi han er så tro mod forfatningen, vil han mene, at det er forfatningsstridigt at forbyde bestemte grupper af mennesker baseret på deres religion, siger hun.

Ikke desto mindre hersker der ingen tvivl om, at især den kristne højrefløj er glade for valget af ham, påpeger hun.

- Han er en midaldrende hvid mand, der er vokset op som katolik og har gået på de bedste skoler. Han passer lige ind i billedet, siger hun.

Donald Trump havde på forhånd givet udtryk for, at han vil have en dommer, der er imod abort, og som støtter amerikanernes ret til at eje våben.

Neil Gorsuch har aldrig offentligt udtalt sig om sin holdning til abort, men ifølge Mette Nøhr Claushøj har han med sin bog om aktiv dødshjælp og selvmord overbevist de fleste om, at han mener, at alle menneskeliv har værdi.

Siden Antonin Scalias død i februar 2016 har der i højesteret været fire dommere, der betragtes som liberale, og fire der betragtes som konservative.

Trumps valg af Neil Gorsuch kan dermed blive afgørende for flere af de mærkesager, som republikanere og demokrater er uenige om.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.