Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Leipzig venter 100.000 demonstranter på gaden

Den østtyske by Leipzig venter op mod 100.000 demonstrerende på gaden onsdag aften. Demonstranter både for og imod den islam-kritiske bevægelse Pegida.

Tysk politi forbereder sig på aftenens store LEGIDA-demonstration i Leipzig
Tysk politi forbereder sig på aftenens store LEGIDA-demonstration i Leipzig

TYSKLAND: Efter at den islam-kritiske bevægelse Pegida blev forhindret i at demonstrere i den tyske by Dresden mandag aften, på grund af trusler om et attentat, forbereder bevægelsen en kæmpe demonstration i den østtyske by Leipzig onsdag aften. Det skriver dpa ifølge Europe Online Magazine.

Myndighederne forventer, at anti-islam bevægelsen vil mobilisere omkring 40.000 tilhængere, og samtidig er der annonceret 19 moddemonstrationer, som vurderes at kunne tiltrække op imod 60.000. Til at holde øje med begivenhederne står 4.000 politibetjente klar.

Byrådet i Leipzig fortæller, at den lokale gren af Pegida-bevægelsen, som kalder sig selv Legida, har klaget over, at byrådet har forsøgt at inddæmme demonstrationen til få gader. Pegida-demonstrationen er blevet forbudt at gå en rute hele vejen rundt om indre by.

Pegida, der står for Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Vesten, har lavet en plan med 19 punkter, hvor de blandt andet ønsker en mere selektiv indvandringspolitik samt indsatser, der skal hindre islamister og fanatiske i at komme ind i Tyskland.

Pegida insisterer dog på, at bevægelsen ikke er fremmedfjendsk.

»Vi ønsker ikke en revolution,« siger medstifter af bevægelsen, Kathrin Oertel.

»Vi ønsker et andet forhold mellem de politiske ledere og folket,« fortsætter hun.

Ifølge Kathrin Oertel har Pegida åbnet for en diskussion med spørgsmål, der er »meget svære at tale om i Tyskland«.

Mandag aften blev Pegida aflyst i den tyske by Dresden på grund af dødstrusler mod den kontroversielle grundlægger af Pegida, Lutz Bachmann. Han er onsdag i fokus igen, efter han kortvarigt lagde et billede på Facebook, hvor han lignede Hitler. Kathrin Oertel har kommenteret, at billedet bare var en joke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.