Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lavrov kræver at få udleveret akter fra nervegiftsag

Det russiske udenrigsministerium har indkaldt Storbritanniens ambassadør i optrappet krise.

Sergei Lavrov, den russiske udenrigsminister.
Sergei Lavrov, den russiske udenrigsminister.

London/Moskva. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger ifølge Reuters, at Rusland ikke er skyldig i forgiftning af eksspion i Storbritannien. Han siger, at London afviser at give russere adgang til sagens akter.

- Rusland er ikke skyldig. Rusland er parat til at samarbejde, som det bliver foreskrevet i Konventionen om Kemiske Våben, siger han.

- Men det forudsætter, at Storbritannien gør sig den ulejlighed at leve op til dets internationale forpligtelser, lyder det fra udenrigsministeren.

I Moskva indkaldte det russiske udenrigsministerium samtidig den britiske ambassadør, Laurie Bristow, til drøftelser på grund af den optrappede krise mellem London og Moskva.

Lavrovs udtalelser er en kommentar til udmeldinger fra London om, at "det er meget sandsynligt", at Rusland stod bag et formodet giftangreb på en russisk eksspion i Salisbury i forrige uge.

Den russiske udenrigsminister fastslår, at Rusland kun vil samarbejde, hvis det får udleveret en prøve på den nervegas, som formodes at have forgiftet eksspionen Sergej Skripal og hans datter.

Ifølge udtalelser fra den britiske premierminister, Theresa May, drejer det sig om stoffet Novichok, som er udviklet af Ruslands militær.

Meldingen fra den britiske premierminister, Theresa May, kom, da hun mandag talte i parlamentet i London efter et krisemøde i det britiske sikkerhedsudvalg Cobra.

Den direkte melding og beskyldning fra May blev modtaget med anerkendelse fra parlamentets medlemmer.

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, siger, at USA er enig i Storbritanniens udmelding om, at russerne står bag angrebet.

May understreger, at Storbritannien vil konkludere, at "Rusland ulovligt har anvendt magt på britisk territorium", medmindre russerne kommer med en kvalificeret afvisning af påstanden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.