Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lavine begravede skihotel: »Vi har råbt, men vi har ikke fået svar«

Chancerne for overlevende er små, efter en lavine onsdag aften ramte et hotel i Italien.

Redningsarbejdere arbejde torsdag på højtryk ved det lavineramte hotel i håb om at finde overlevende.
Redningsarbejdere arbejde torsdag på højtryk ved det lavineramte hotel i håb om at finde overlevende.

En 38-årig italiensk familiefar slog onsdag aften lavinealarm, da han gik ud af fra sit hotel for at hente noget i sin bil tæt på byen Farindola i den italienske region Abruzzo. Ved bilen så han nemlig skihotellet Rigopiano blive ramt af et enormt sneskred, der rykkede hele bygningen ti meter, da snemasserne ramte.
»Lavinen kom, og jeg blev dækket af sne. Men det lykkedes mig at komme ud. Bilen var ikke begravet, så jeg kunne vente på redningsfolkene inde i bilen,« sagde han, ifølge italienske medier, til lægerne, der tilså ham.
Hotellet havde 20 gæster og en stab på syv eller otte, ifølge de italienske myndigheder, heriblandt den 38-årige Giampiero Paretes familie.
»Jeg har mistet alt. Under lavinen er min kone, og mine to sønner på seks og otte år,« sagde familiefaren, der er en af de to personer, der var fundet i live ved redaktionens deadline.

Et voldsomt snevejr vanskeliggjorde redningsarbejdet, og de første redningsfolk blev firet ned fra en helikopter ved firetiden torsdag morgen, imens andre nåede frem på ski til det treetagers hotel, som den to meter høje lavine havde begravet. Først ved middagstid torsdag, og efter at en sneplov havde ryddet vejen, kunne ambulancer og det første mekaniske graveudstyr nå frem til det ødelagte hotel, der ligger på bjerget Gran Sasso.
Ifølge chefen for redningsholdet, Antonio Crocetta, var der ingen tegn på liv.

 

»Det, der er tilbage af hotellet, er i fare for at kollapse. Det er næsten fuldstændig ødelagt. Vi har råbt, men vi har ikke fået svar, der er ingen stemmer. Vi graver og leder efter folk,« sagde Antonio Crocetta. Det firestjernede hotel bliver primært besøgt af lokale og ikke af turister, og gæsterne ventede faktisk på at blive evakueret, ifølge Reuters, efter at regionen i det centrale Italien onsdag blev ramt af fire seismiske rystelser. Hotellets gæster, hvoraf flere var børn, var samlet i stueetagen og skulle have været med en bus kl. 15 onsdag, men den blev forsinket på grund af det kraftige snefald, der blokerede vejene.

Fire personer var, ifølge flere italienske medier, fundet døde ved redaktionens slutning, og Udenrigsministeriets Borgerservice var stadig i tæt kontakt med de italienske myndigheder, men havde ikke kendskab til sårede eller omkomne danskere i området som følge af lavinen.
Det er under et halvt år siden, at et kraftigt jordskælv ramte det centrale Italien. Dengang mistede 120 livet i skælvet, der blev målt til 6,2 på richterskalaen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.