Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Laveste antal ebola-smittede i knap et år

Med kun 30 nye tilfælde af ebola den seneste uge har Vestafrika oplevet det lavest antal smittede i næsten et år.

WHO: Den seneste uge er der blevet bekræftet 30 nye tilfælde af ebola i Vestafrika - og det er det laveste antal i næsten et år, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO ifølge Reuters.

»Det er det laveste ugentlige antal siden den tredje uge af maj i 2014,« skriver WHO i en meddelelse.

Den dødelige virus, der har kostet flest menneskeliv i Vestafrika, har især hærget Liberia, Sierra Leone og Guinea. Den seneste uge har der ikke været registreret nogen nye tilfælde i Liberia. I Sierra Leone er ni blevet smittet den seneste uge - og det er den femte uge i træk med faldende smittetal.

Værre står det til i Guinea, hvor 21 personer er blevet smittet den seneste uge. Det skyldes blandt andet usikre begravelser af folk, der har mistet livet til ebola - som smitter de personer, der står for begravelsen.

WHO advarer mod, at en ny smittekæde kan vise sig i landet de kommende uger.

Ebola-epidemien, der udsprang i Vestafrika i december 2013, har kostet over 10.500 personer livet - der har været over 25.5000 registrerede tilfælde.

Denne uge skal en gruppe internationale eksperter mødes i regi af WHO og afgøre, om udbruddet i Vestafrika stadig kan betegnes som en krisesituation, sådan som den blev erklæret i august 2014. Afgørelsen ventes at falde fredag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.