Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Laver koalitionen en »Aleppo« i Raqqa?

Den internationale koalitions luftangreb mod Islamisk Stat i Raqqa får de civile dødstal til at stige. Rettighedsorganisationer sammenligner det med Ruslands bombardement af Aleppo

En kurdisk soldat fra De Demokratiske Syriske Styrker kravler over en mur i byen Raqqa. Meldinger om høje civile tabstal som følge af koalitionens bombardementer får nu rettighedsgrupper til at slå alarm  27. juni 2017. REUTERS/Goran Tomasevic
En kurdisk soldat fra De Demokratiske Syriske Styrker kravler over en mur i byen Raqqa. Meldinger om høje civile tabstal som følge af koalitionens bombardementer får nu rettighedsgrupper til at slå alarm  27. juni 2017. REUTERS/Goran Tomasevic

MELLEMØSTEN: Protesterne var massive, da Rusland var med til at sønderbombe den østlige del af byen Aleppo i slutningen af 2016.

Nu tegner et lignende billede sig.

Men i stedet for russiske bomber, er den nu den vestlige koalitions ammunition, der får de civile tabstal i byen Raqqa til at stige dagligt.
En særlig FN Kommission, der undersøger de civile tabstal i Syrien, fastslår, ifølge ABC News, at mindst 300 civile er blevet dræbt i området omkring byen Raqqa siden marts 2017.

Den syriske aktivistgruppe Raqqa is Being Slaughtered Silently mener dog, at det civile tabstal i Raqqa er langt højere.
Onsdag offentliggjorde gruppen en liste med 652 navne på civile, der angiveligt er blevet dræbt af den internationale koalition i tiden mellem den 15. marts og den 7. juni i år.

Ifølge aktivistgruppen har koalitionens fly ødelagt vandforsyningen i byen, og udført luftangreb mod civile, der henter vand i floden.

For nylig satte den internationale koalition en massiv offensiv i gang mod Islamisk Stat i Raqqa ii samarbejde med de kurdisk anførte Syrisk Demokratiske Styrker. I øjeblikket angriber styrkerne Raqqa fra nord, øst og vest. Raqqa er Islamisk Stats syriske hovedstad, og har de seneste tre år været terrororganisationens største strategiske vinding, sammen med Mosul i Irak.

»173 civile er blevet dræbt som resultat af luftangreb og landoffensiven mod Islamisk Stat i Raqqa i denne måned,« sagde Zeid Raad al-Hussein, FNs menneskeretshøjkommissær i en pressemeddelelse onsdag i denne uge.

Det får nu rettighedsgrupper til at slå alarm på samme måde, som da Rusland var med til at sønderbombe den østlige del af byen Aleppo i efteråret 2016.

»Det er rimeligt at sige, at antallet af civile, der rapporteres dræbte, og antallet af hændelser, kan sammenlignes med de værste perioder i Aleppo-belejringen sidste år, da byen var under bombardering af både russiske og syriske styrker«, siger Chris Woods, direktøren for Airwars, der overvåger luftangreb i Irak og Syrien til ABC News.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.