Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lav status og fattigdom forkorter livet med flere år

Sundhedsprogrammer tager ikke tilstrækkeligt hensyn til personers økonomiske status, advarer forskere.

Paris. Folk på den nederste del af den sociale rangstige lever gennemsnitligt to år mindre end dem, der er på toppen. Det viser en ny undersøgelse, der er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet.

- Lav social og økonomisk status er farligt og forkorter livet så meget, at det bør anses for at være en afgørende risikofaktor. Det er næsten lige så farligt, som ikke at røre sig overhovedet.

Sådan lyder det i undersøgelsen, som en lang række forskere har bidraget til, og som blandt andet er finansieret af EU.

Det er ikke nyt, at der findes sammenhænge mellem levealder og ringe uddannelse, lav indkomst, arbejdsløshed og andre negative socialøkonomiske faktorer.

Men i det nye studie er forskere gennem en række forskellige studier nået frem til konkrete tal på området. Forskerne advarer om, at problemerne ikke inddrages tilstrækkeligt i sundhedsprogrammer.

Forskerne har sammenholdt lav socioøkonomisk status (ud fra job) med seks andre kendte risikofaktorer. Konklusionen lyder, at individer i denne gruppe gennemsnitligt dør 2,1 år før andre. Det samme gælder fysisk inaktive personer.

De største risikofaktorer er rygning og diabetes, som gennemsnitligt forkorter levealderen med respektivt 4,8 og 3,9 år.

Højt blodtryk, fedme og stort alkoholforbrug forkorter livet med henholdsvis 1,6 år, 0,7 år og 0,5 år.

Forskerne pointerer, at den socioøkonomiske status overses eller skubbes i baggrunden i forbindelse med helbred og sundhed.

- På baggrund af den store betydning, som den socioøkonomiske status har, så er det vigtigt, at regeringer og sundhedsmyndigheder accepterer denne som en afgørende risikofaktor.

Det siger artiklens hovedforfatter, Silvia Stringhini, der er tilknyttet universitetshospitalet i Lausanne i Schweiz.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.