Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lastbil med 300 flygtninge vælter i Libyen - 23 er dræbt

Der var anslået 300 flygtninge og migranter i lastbilen, da den væltede. Mindst 23 er døde og 124 andre såret.

124 mennesker kom til skade, da en lastbil fyldt med hundredvis af flygtninge og migranter væltede i det nordvestlige Libyen onsdag. Her ses nogle af de tilskadekomne på et hospital i landsbyen Bani Walid. Reuters/Hani Amara
124 mennesker kom til skade, da en lastbil fyldt med hundredvis af flygtninge og migranter væltede i det nordvestlige Libyen onsdag. Her ses nogle af de tilskadekomne på et hospital i landsbyen Bani Walid. Reuters/Hani Amara

Mindst 23 mennesker har mistet livet i en trafikulykke i det nordvestlige Libyen, da en lastbil fyldt med hundredvis af flygtninge og migranter væltede onsdag.

124 andre kom til skade, hvoraf de 35 blev bragt til hospitaler i hovedstaden Tripoli.

Det rapporterer lokale medier ifølge Al Jazeera.

Ifølge Libya Observer var der anslået 300 flygtninge og migranter i lastbilen, blandt dem folk fra Somalia og Eritrea.

Ulykken skete omkring 60 kilometer syd for landsbyen Bani Walid, der ligger 180 kilometer sydøst for Tripoli.

Libyen er i løbet af de senere år blevet et vigtigt transitpunkt for flygtninge og migranter, der tager den farlige vej til Europa over Middelhavet.

Ifølge FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) begynder 90 procent af de mennesker, der krydser Middelhavet på vej mod Europa, deres rejse i Libyen.

Den Internationale Organisation for Migration (IOM) vurderer, at op mod en million mennesker, der er flygtet fra deres hjemland, i øjeblikket befinder sig i Libyen.

Ifølge tal fra IOM ankom 120.000 mennesker sidste år til EU-lande efter at have rejst over Middelhavet fra Nordafrika.

Det vurderes, at flere end 20.000 mennesker er døde i forsøget på at nå Italien via Middelhavet i løbet af de seneste fire år. Det gør Europas middelhavsgrænse til den dødeligste i verden, konkluderer IOM.

I begyndelsen af februar druknede omkring 90 flygtninge, da en båd kæntrede ud for Libyens vestkyst. Det skete den 2. februar, kun to uger efter at den italienske kystvagt havde reddet 1400 flygtninge fra overfyldte både i Middelhavet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.