Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Langt færre EU-borgere flytter til Storbritannien

Brexit efterlader britiske virksomheder uden nok kvalificerede kandidater til jobbene, advarer organisation.

Onsdag sagde premierminister Theresa May, at hun ønsker, at alle de EU-borgere, der i dag bor lovligt i Storbritannien, bliver boende efter brexit i 2019. Scanpix/Justin Tallis/arkiv
Onsdag sagde premierminister Theresa May, at hun ønsker, at alle de EU-borgere, der i dag bor lovligt i Storbritannien, bliver boende efter brexit i 2019. Scanpix/Justin Tallis/arkiv

London. Nettoindvandringen, som er indvandring fratrukket udvandring, af EU-borgere til Storbritannien er næsten halveret i perioden fra september 2016 til september 2017.

Det viser nye tal fra det britiske Office for National Statistics (ONS).

Mens nettoindvandringen til Storbritannien fra ikke-EU-lande ramte det højeste antal i næsten seks år, er kun 90.000 EU-borgere flyttet til Storbritannien i løbet af de 12 måneder. Det er en nedgang fra 165.000 i forhold til samme periode fra 2015 til 2016.

Håbet om en reducering i antallet af migranter var en stor årsag til, at et flertal af briterne stemte ja til at forlade EU ved en afstemning i juni 2016. Men en af konsekvenserne ved det forestående brexit er nu, at virksomheder i Storbritannien lider.

Det fortæller Neil Carberry, administrerende direktør for mennesker og infrastruktur i den britiske erhvervsorganisation Confederation of British Industry.

»For at være i stand til at konkurrere er Storbritannien nødt til at være et sted, som folk har lyst til at komme til for at arbejde. Og på beklageligvis er det i stigende grad ikke sådan et sted«, siger han.

Onsdag sagde premierminister Theresa May, at hun ønsker, at alle de EU-borgere, der i dag bor lovligt i Storbritannien, bliver boende efter brexit i 2019. Samtidig gav hun lovning på et nemt registreringssystem.

Tilhængere af brexit sagde efter offentliggørelsen af de nye tal torsdag, at tallene viser, at indvandringen til Storbritannien fortsat er for høj.

Imens oplyste den britiske rekrutteringsvirksomhed Hays, at byggepladser i øjeblikket oplever mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at østeuropæere, som er store aftagere af job i byggebranchen, søger andre steder hen.

Andre brancher, såsom sundhedssektoren, rapporterer også om stigende mangel på arbejdskraft siden brexit-afstemningen, oplyser Hays.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.