Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landet hvor EU stadig er et superbrand

I Montenegro lader man sig ikke stoppe af EUs »udvidelsesforskrækkelse«, mens et NATO-medlem-skab er uvelkomment hos de fleste.

I Montenegro lader man sig ikke stoppe af EUs »udvidelsesforskrækkelse«, mens et NATO-medlem-skab er uvelkomment hos de fleste. Her er det en protest den 12. december 2015 efter, at NATO inviterede Mentenegro til at blive det 29. medlem
I Montenegro lader man sig ikke stoppe af EUs »udvidelsesforskrækkelse«, mens et NATO-medlem-skab er uvelkomment hos de fleste. Her er det en protest den 12. december 2015 efter, at NATO inviterede Mentenegro til at blive det 29. medlem

Formentlig ville Miodrag Radovic bestå, hvis man vækkede ham midt om natten og eksaminerede ham i det hav af krav og betingelser, som et land skal opfylde for at blive optaget i EU. I hvert fald har han styr på enhver detalje, mens han ved hjælp af et halv time langt PowerPoint-foredrag minutiøst gør rede for, hvor langt det lille Balkan-land, Montenegro, er kommet i arbejdet med at gøre sig optagelsesparat.

Miodrag Radovic er sekretær i det tværministerielle udvalg, som Montenegros regering har nedsat til at koordinere optagelsesforhandlingerne med EU, og selv om han ikke tør give et bud på, hvornår hans land kan kalde sig et EU-medlem, er han fast overbevist om, at det vil ske. Også trods den udvidelsestræthed, der har meldt sig i de nuværende EU-lande – ikke mindst i »Old Europe,« som USAs daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i 2003 nedsættende kaldte nogle af de toneangivende lande i Vesteuropa, da de ikke ville deltage i USAs krig mod Irak.

»Indtil videre kan vi ikke mærke nogen forsinkelse i optagelsesprocessen på grund af det, der foregår i EU, og det vigtigste er, at vore institutioner ikke bliver afledt af det, men fortsætter med at arbejde med optagelses-kriterierne,« svarer Miodrag Radovic, da Berlingske spørger ham, hvordan Montenegro har det med at knokle for et medlemskab af en klub, hvor sammenholdet er alvorligt udfordret af det seneste års flygtningekrise. Og hvor utilfredsheden med de nye medlemmer, der allerede er lukket ind, breder sig.

»Glem ikke,« understreger han, »at der er meget stor opbakning her i landet til et EU-medlemskab. 72 procent af befolkningen vil være med ifølge den seneste meningsmåling,« siger den montenegrinske EU-forhandler, der ligesom sine kun 650.000 landsmænd har skiftet dinaren ud med euroen.

Sådan har det været siden 2002 – altså allerede fire år inden Montenegro løsrev sig fra statsforbundet med det langt større og toneangivende Balkan-land, Serbien. Så ja, den lille Balkan-stat går stålsat efter EU-medlemskab, og ikke engang Hollands omdiskuterede folkeafstemning for nylig, hvor et flertal sagde nej til EUs handelsaftale med et andet EU-håbefuldt land, nemlig Ukraine, får montenegrinerne til for alvor at ryste på hånden.

»Alt, hvad der begrænser det europæiske perspektiv og Montenegros vej mod EU, giver selvfølgelig anledning til bekymring hos os. Holland må som et vestligt demokrati være klar over, at den europæiske union er nødt til at ekspandere til det vestlige Balkan. Der kan ikke være europæisk enhed uden udvidelse. Så vi er optimistiske. Intet kan få os til at ændre kurs,« siger Montenegros justitsminister, Zoran Pazin.

Han spiller en afgørende rolle i landets arbejde med at kvalificere sig til EU-medlemskab, fordi udbredt korruption og manglende retssikkerhed er nogle af de største sten på Montenegros vej mod EU-medlemskab.

Det handler om sikkerhed

Problemerne med korruption og retssikkerhed fylder da også en del, da lederen af EUs delegation i Montenegro, ambassadør Mitja Drobnic, tager imod os i EU-delegationens bygning, der som næsten alt andet i det lille lands lille hovedstad er inden for gåafstand.

Men den slovenskfødte ambassadør er også klar med argumenterne for at give montenegrinerne adgang til EU-klubben: Det handler om sikkerhed.

»Vi,« siger han med henvisning til EU-Kommissionen, »ønsker at lukke gabet på det vestlige Balkan – det geografiske gab mellem EU-landene Østrig og Grækenland,« siger Mitja Drobnic.

Med sikkerhed tænkes der fra EUs side på alt fra risikoen for en ny væbnet konflikt til organiseret kriminalitet, terrorisme og flygtningestrømme. Det er således ikke alle sår, der er helet efter Jugoslaviens blodige opløsning i 1990erne, hvor Balkan stod i brand, og når det gælder andre sikkerheds-udfordringer, så efterlyser EU-Kommissionen mere handling. Ifølge den seneste statusrapport skal et land som Montenegro, der indtil et eventuelt EU-medlemskab er et transitland til unionen, skrue op for kampen mod eksempelvis smugling af narko, våben og migranter, hvidvaskning af penge og terrorfinansiering.

I den seneste risikoanalyse fra EUs grænse­agentur, Frontex, advares der direkte mod våbensmuglingen: Mange af de illegale våben, der handles med i Europa, kommer fra det vestlige Balkan, hvor der alene i Montenegros naboland, Bosnien-Hercegovina, anslået er 800.000 illegale våben i omløb. Og – skriver Frontex i rapporten, der blev offentliggjort i sidste uge – så fandt tysk politi både pistoler, håndgranater, Kalashnikov-rifler og eksplosive stoffer, da de få dage før terrorangrebet i Paris sidste år rutinemæssigt tjekkede en bil. Våbnene var fra Montenegro og på vej til Frankrig, og bilens chauffør havde formentlig kontakter til de ansvarlige bag terrorangrebet i Paris.

Rusland spøger

Men Montenegros skæbne hænger også sammen med den pågående styrkeprøve mellem EU og Rusland, og her er det lille land »i skudlinjen« – nøjagtig som andre Balkan-stater som Serbien, Kosovo og Makedonien. Advarslen kommer fra USAs udenrigsminister John Kerry, og selv om Miodrag Radovic fra det montenegrinske udenrigsministerium ikke vil overdramatisere presset fra Rusland, siger han:

»Rusland ser jo ikke på det her med glæde, for nu at være ærlig, men ethvert uafhængigt land har ret til selv at bestemme, hvilken vej det vil gå, og vi har valgt vejen mod EU og NATO, og den kurs ændrer vi ikke.«

Montenegro har, siden optagelsesforhandlingerne med EU begyndte i juni 2012, abonneret på Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik og støtter derfor EUs sanktioner over for Rusland på grund af russernes fremfærd i Ukraine. Russerne har svaret igen med boykot af en række produkter, som Montenegro ellers eksporterer til Rusland.

Dog har Putin ikke gengældt med en turistboykot, der for alvor ville gøre ondt på montenegrinerne. Det ville det, fordi russerne udgør flertallet af de turister, der ferierer ved Montenegros skønne strande ved Adriaterhavet, og fordi turismen tegner sig for en femtedel af Montenegros indtægter.

»Derfor prøver Montenegro også målrettet at tiltrække turister fra EU-landene. For at gøre sig mindre sårbar over for en russisk boykot,« forklarer EUs repræsentant i landet.

Han understreger, at den opbakning, der er i befolkningen til EU, ikke går igen, når det gælder Montenegros medlemskab af NATO, der ellers er betydeligt tættere på end et EU-medlemskab.

»Modstanden skyldes den splittelse, der er i befolkningen; mellem de, der er montenegrinere, og de, der er serbere. Måske er der kun lidt under 50 procents opbakning til at træde ind i NATO,« siger EUs mand i Montenegro, Mitja Drobnic.

Det er et ekko af situationen i Montenegros naboland og gamle forbundsfælle, Serbien, hvor man ikke har glemt NATOs bombardementer i slutningen af 1990erne, og hvor halvdelen af befolkningen »foretrækker Rusland,« som EUs repræsentant udtrykker det.

Her i Montenegros hovedstad er modstanden mod NATO tydelig i gadebilledet, hvor den politiske opposition skilter med store plakater og et klart budskab: »He y Hato!« – Nej til Nato.

Det forestående medlemskab udløser også større demonstrationer, som landets premierminister, Milo Djukanovic, beskylder Rusland for at stå bag. I den lokale menneskerettighedsorganisation Human Rights Action forholder man sig neutralt til NATO-striden. Men direktøren, Tea Gorjanc Prelevic, noterer sig, at NATO åbenbart har mere travlt med at optage Montenegro, end EU har.

»I hvert fald er retssikkerhed både et krav i NATO og EU, og ifølge EU er Montenegro på det område slet, slet ikke i mål,« siger hun.

Det sidste – at utilstrækkelig retssikkerhed sammen med korruption er de store knaster – er Mitja Drobnic fra EU-repræsentationen helt enig i.

Omvendt kan de EU-glade montenegrinere så håbe på, at unionen har genvundet sin appetit på udvidelser, når Montenegro engang er færdig med hjemmearbejdet og er klar til optagelse.

For som EUs mand på stedet, Mitja Drobnic, udtrykker det:

»Det er klart, at EU-udvidelse ikke er en prioritet lige nu. Men havde du spurgt mig for et år siden, ville jeg ikke have svaret sådan.«

Berlingske blev inviteret til Montenegro af EU-Kommissionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.