Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læk: Skatteminister lover hård jagt på danske skatteunddragere

Skattevæsnet er godt rustet, hvis Paradise Papers viser danske lovovertrædelser, siger Karsten Lauritzen.

Skatteminister Karsten Lauritzen.
Skatteminister Karsten Lauritzen.

Det danske skattevæsen er "vel rustet" og klar, hvis de lækkede dokumenter under navnet Paradise Papers kaster nyheder om potentielle lovovertrædelser i Danmark af sig. Det siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Ritzau.

»Det er naturligvis sørgeligt, at endnu et læk viser, at der er nogle, der skjuler en masse penge i skattely-lande. Det er ikke det samme som, at det er ulovligt. Det må undersøges,« siger han.

»Der er den gode nyhed, at skattevæsnet står vel rustet til at håndtere de oplysninger og komme efter dem, der ulovligt har unddraget sig skat.«

Ministeren siger, at skattevæsnet generelt har nogle "udfordringer", men fremhæver indsatsen mod grænseoverskridende skatteunddragelse som effektiv.

»I forhold til det konkrete følger vi med i de oplysninger, der bliver lækket. Det må undersøges nærmere, om det kan føre til, at man skal komme efter nogen, der skulle have betalt skat i Danmark, men ikke har gjort det.«

Hjælpeorganisationen Oxfarm Ibis har rejst kritikken, at der i dag er så lidt gennemsigtighed, at forbrugere ikke har en chance for at straffe selskaber, hvis de synes, de handler amoralsk.

Den kritik vil Karsten Lauritzen gerne medgive:

»Det (gennemsigtighed) er der ikke i dag. Det kommer der til at være i de kommende år som følge af de internationale aftaler, der er indgået,« siger han.

»Blandt andet den aftale, der træder i kraft næste år, som handler om, at man kan se, hvad alle globale selskaber har betalt i alle lande.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.