Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læger uden Grænser nægter at modtage EU-penge i protest

MSF vil ikke tage imod penge fra EU og dets medlemsstater i protest mod "skammelig afskrækkelsespolitik".

Paris. Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser siger, at den afviser alle former for støtte fra EU og EU-lande i protest mod flygtningeaftalen med Tyrkiet, skriver Reuters.

Nødhjælpsgruppen, der er kendt over det meste af verden under den franske forkortelse MSF, modtog 56 millioner euro (over 416 millioner kroner) fra EU-institutioner og medlemslande sidste år.

- MSF meddeler i dag, at vi ikke længere tager imod penge fra EU og dets medlemsstater i protest mod deres skammelige afskrækkelsespolitik og deres intensivering af bestræbelser på at tvinge folk væk fra EU's grænser, siger gruppen i en erklæring.

MSF henviser til aftalen med Tyrkiet fra marts, som indebærer, at Ankara skal dæmme op for den største flygtningestrøm til Europa siden Anden Verdenskrig.

EU og Tyrkiet aftalte på et topmøde, at alle flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer, skal sendes retur til Tyrkiet.

Målet med aftalen er at stoppe den store flugt i småbåde over Det Ægæiske Hav. Foreløbig er 462 illegale migranter sendt tilbage til Tyrkiet af de græske myndigheder.

EU har forpligtet sig til at tage en flygtning fra lejre i Tyrkiet for hver syrer, som Ankara bringer tilbage fra Grækenland.

Tyrkiet, der har et stort milliardbeløb fra EU, skal opfylde 72 kriterier, som EU har opstillet.

Det indgår i aftalen mellem EU og Tyrkiet, at visumkravet for tyrkiske borgere skal løftes, hvis omstridte love i Tyrkiet ændres - blandt andet landets antiterror lovgivning.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.