Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læge i Det Hvide Hus: Trumps helbred er strålende, men han bør tabe sig

- Præsidenten har en masse energi og stamina, siger præsident Donald Trumps læge, Ronny Jackson.

Trump var 70 år, da han blev indsat som præsident, hvormed han var den hidtil ældste, som er blevet indsat i nationens højeste embede. 2018. EPA/OLIVIER DOULIERY / POOL
Trump var 70 år, da han blev indsat som præsident, hvormed han var den hidtil ældste, som er blevet indsat i nationens højeste embede. 2018. EPA/OLIVIER DOULIERY / POOL

Washington. Lægen i Det Hvide Hus siger efter en helbredsundersøgelse af præsident Donald Trump, at den amerikanske leder formentligt vil forblive sund og rask i resten af sin embedsperiode.

- Præsidentens helbred er i det store hele fremragende, siger lægen Ronny Jackson, der er tilknyttet den amerikanske flåde.

Undersøgelsen af Trump blev foretaget fredag på militærhospitalet Walter Reeds i USA's hovedstad, Washington.

Allerede fredag sagde Ronny Jackson, at præsidentens »helbred er fremragende«. Men nu har lægen altså offentliggjort flere detaljer.

- Præsidenten ville nyde godt af en mindre fedtholdig kost og mere motion, lyder det blandt andet fra den amerikanske læge.

Han fremhæver, at Trumps hjerte er sundt, efter at han livet i gennem har afholdt sig fra tobak og alkohol.

- Præsidenten har en masse energi og stamina, siger Ronny Jackson.

Han roser i øvrigt også Trumps arveanlæg.

- Præsidenten har utroligt gode gener, lyder det fra lægen.

Han siger, at præsidenten, som er 190 centimer høj, vejer godt 108 kilo.

Det giver et BMI på 29,9, hvilket placerer præsidenten i kategorien overvægtig. Folk med en BMI på 30 eller mere hører til i fedmekategorien.

Anbefalingen fra lægen lyder, at Trump bør tabe cirka 4-7 kilo det næste år.

Trumps blodtryk er på 122 over 74, mens hans totalte kolesteroltal er på 223, hvilket er højere end anbefalet af lægerne.

Den mentale del af helbredsundersøgelsen klarede præsidenten fint.

- Han er skarp. Han er meget veltalende, når han taler med mig. Jeg har ikke bemærket, at han skulle gentage sig selv. Jeg har absolut ingen grund til at tro, at han har nogen problemer med sin tankeproces, lyder det.

Trump var 70 år, da han blev indsat som præsident, hvormed han var den hidtil ældste, som er blevet indsat i nationens højeste embede.

- Trump er sund og rask. Han vil efter alt at dømme forblive sund og rask i resten af sin præsidentperiode, fastslår Ronny Jackson.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.