Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Labour tilbyder blød brexit som alternativ til Theresa May

Står det til Labour kan Storbritannien efter skilsmissen fra EU i 2019 stadig være del af det indre marked.

Edinburgh. I modsætning til premierminister Theresa Mays konservative regering åbner oppositionspartiet Labour mulighed for, at Storbritannien forbliver i det indre marked og i toldunionen i adskillige år efter skilsmissen fra EU er faldet på plads.

En talsmand for Labour siger, at partiet som led i en "blød" brexit forestiller sig, at de "grundlæggende forhold", der er mellem EU og Storbritannien i dag, også vil være gældende i en overgangsperiode efter brexit i marts 2019.

Dermed bekræfter talsmanden, som ikke ønsker at stå frem med navn, holdningen hos Labours skyggeminister for brexit, Keir Starmer.

Ifølge The Guardian støtter Starmer "fortsat medlemskab af EU's indre marked efter marts 2019".

Det er et klart alternativ til premierminister Theresa Mays aktuelle bud på en brexit-aftale, skriver avisen.

Udspillet kommer efter "måneders uvished og splittelse" om Labours holdning

Usikkerhed om brexit svækker den britiske økonomi på flere fronter, og skyggeminister Keir Starmer fastslår over for The Guardian, at "Labour altid vil prioritere arbejdspladser og økonomi først".

- At forblive i en form for toldunion med EU er derfor et muligt endemål for Labour, men det må være op til forhandlinger. Det betyder også, at Labour er fleksibel med hensyn til, om fordelene ved det indre marked bedst bevares ved at forhandle en ny tilknytning til det indre marked eller i form af en skræddersyet handelsaftale, siger Starmer.

Mandag tager brexitminister David Davis fat på endnu en runde samtaler med EU's chefforhandler, Michel Barnier.

- Begge sider må være fleksible og villige til kompromisser, når det kommer til at finde løsninger på de områder, hvor vi er uenige. Som EU selv har sagt, uret tikker, siger en kilde i regeringen i London til Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.