Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Labour-leder holder fast i den umulige flirt med magten

Jeremy Corbyn har valgt at tone rent og rødt flag i den britiske valgkamp og følger i sporet på andre ældre mænd i vestlige demokratier, der har forsøgt at trække vælgere langt til venstre som modsvar til højrepolitikeres succes.

Trods elendige meningsmålinger har Jeremy Corbyn sine støtter. Det ser bare langt fra ud til at være nok til at erobre magten ved det britiske valg til Underhuset 8. juni. Foto: Peter Nicholl/Reuters 
Trods elendige meningsmålinger har Jeremy Corbyn sine støtter. Det ser bare langt fra ud til at være nok til at erobre magten ved det britiske valg til Underhuset 8. juni. Foto: Peter Nicholl/Reuters 

I kontoret på hovedgaden i det sydlige London blandt Clapham-kvarterets mange nyrige, synes man ikke, at Jeremy Corbyn er rød nok. Her hos »Socialist Party of Great Britain« mener man, at Labour-lederen burde gå meget mere dramatisk til værks.

»Corbyn taler om politik som i den svenske velfærdsstat eller 70ernes Storbritannien. Vi ønsker fælles ejerskab og ikke kapitalisme. Han taler ikke om socialisme, som vi gør det, når han vil hæve skatten, give flere penge til skolerne og indføre flere fridage. Det er at forveksle socialisme med reformer,« siger Oliver Bond, der skriver for partiets månedlige tidsskrift.

Det bliver ikke de omkring 350 medlemmer af det lille parti på den dyre adresse — der ikke var så prangende, da socialistpartiet i 1951 rykkede ind i det daværende arbejderkvarter — der kommer til at afgøre det britiske valg til Underhuset 8. juni.

Mange andre briter langt ind i Labours kerne synes, at Corbyn har trukket partiet mere end rigeligt til venstre. Flere af partiets Underhus-kandidater gør sig den yderste umage for ikke at nævne deres partileder og har undgået enhver henvisning til Corbyn på det valgmateriale, som de uddeler i deres valgkredse.

Hvis nogen i det traditionelle arbejderparti havde håbet, at realiterne i et valg ville få partilederen til søge ind mod den politiske midte i et forsøg på at vende partiets kronisk dårlige meningsmålinger, fik de en brat opvågning op til weekenden, hvor den konservative avis The Daily Telegraph glædesstrålende ryddede forsiden for et lækket udkast til Labours valgprogram under overskriften: »Afsløret: Corbyns manifest for at bringe Storbritannien tilbage til 1970erne«.

Det var en henvisning til den økonomiske krise, der banede vejen for et skarpt politisk højresving under Margaret Thatcher. Siden har kun Tony Blairs midtsøgende »New Labour« været i stand til at vriste magten fra de konservative.

Men Corbyn har valgt at tone rent, rødt flag med traditionel arbejderkamp. Partimanifestet er først planlagt til at blive offentliggjort i denne uge, men det svarer ifølge britiske presse i det store og hele til det lækkede udkast udformet af Corbyns nære medarbejdere. Der bliver der lagt op til at gennationalisere jernbaner og postvæsen, oprette statslige energiselskaber, hæve skatten for de højeste indkomster og for erhvervslivet, styrke fagforeningerne og øge de offentlige udgifter.

Dermed følger Corbyn et spor fra ældre, garvede politikere i vestlige demokratier, der ved de netop overståede præsidentvalg i Frankrig og USAs præsidentvalg har forsøgt at trække vælgere langt til venstre — og mobilisere, engagerede unge — for at imødegå succesrige nationalistisk orienterede højrepolitikere.

67-årige Corbyn drog selv parallellen for nogle dage siden, da han erklærede, at han håbede på, at den tidligere demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders vil give sin anbefaling af en stemme på Corbyn og Labour. 75-årige Sanders vil komme til Storbritannien lige op til valget i forbindelse med en række arrangementer, hvor den amerikanske politiker skal holde tale.

»Jeg kan ikke vide det. Jeg håber, at han vil. Jeg tror, at han sandsynligvis vil gøre det,« sagde Corbyn i et interview med The Guardian.

Han fortalte, at Labour gør rig brug af erfaringerne fra Sanders kampagnemetoder, der fik tilhængere til at strømme til og blev en reel trussel for Hillary Clinton i primærvalget:

»Vi er i forbindelse med Bernies team. De er herovre for at hjælpe os.«

Ligesom den lille gruppe socialister i Clapham har Corbyn i Storbritannien samt andre vestlige, politiske ledere vist sig kompromisløse trods den ringe udsigt til at nå deres mål. Den venstreorienterede, 66-årige præsidentkandidat, Jean-Luc Mélenchon, fik uventet stor opbakning i første valgrunde i Frankrig men blev kritiseret, da han efterfølgende nægtede at opfordre sine vælgere til at støtte Emmanuel Macron imod højrekandidaten Marine Le Pen. Sanders fik i USA kritik for at opretholde sit pres fra venstre på Clinton, selv da han ikke længere havde nogen chancer, og derved distraherede hendes fokus på at besejre Donald Trump.

I Storbritannien har Corbyns partifæller og stort set alle politiske iagttagere advaret om, at Labour-lederen er i færd med at ødelægge det gamle arbejderparti. Også den venstreorienterede Guardian-kommentator Owen Jones har flere gange indtrængende appelleret til Corbyn om at opgive, selv om han grundlæggende tror på Labour-lederens ideer:

»Mit forslag om, at Corbyn trækker sig til fordel for en anden kandidat er drevet af et ønske om at redde hans politik — som meningsmålinger viser faktisk er meget populær — fra at blive begravet i ruinerne fra et forfærdeligt valgnederlag.«

Jones er dermed på linje med en række andre politiske kommentatorer. De venstreorienterede ideer har en vis genklang blandt vælgerne som et alternativt svar på utilfredshed med konsekvenserne af globalisering og markedsøkonomi. Men selv om tusinder af »Corbynistas« efter det seneste Underhusvalg i 2015 meldte sig ind i Labour eller registrerede sig som vælgere ved partiets formandsvalg og chokerede hele det politiske miljø ved at vælge outsideren Corbyn, så er de langt fra nok til at skaffe regeringsmagten.

Hos flertallet af de britiske vælgere, der rent faktisk lader sig registrere som vælgere og stemmer, er der ikke noget, der tyder på, at de tør satse på Corbyns samfundsomvæltende ideer. I meningsmålinger halter Labour op til 20 procentpoint efter de konservative. I andre målinger er tilliden til Corbyn som en mulig premierminister helt i bund. I en britisk økonomi, der har vist sundhedstegn og fremgang efter at have vaklet på afgrundens rand under den dybe bankkrise for næsten ti år siden, har premierminister Theresa May blot behøvet igen og igen at gentage mantraet om »sikkert og stabilt lederskab« og advare imod »kaos« under Corbyn for at fastholde sit komfortable forspring med gode udsigter til en konservativ jordskredssejr.

»Jeg kan faktisk godt lide ham. Han er en redelig politiker, og jeg går ind for mange af hans ideer, men…,« er en formulering, som man støder på igen og igen hos britiske Labour-vælgere, når talen falder på Corbyn.

Hans zig-zag kurs omkring Brexit og manglende evne eller vilje til at formulere en klar politisk linje for bruddet med EU eller en eventuel ny folkeafstemning har yderligere bidraget til manges skepsis.

Som i Frankrig, USA og andre steder er der pludselig hundredtusinder i Storbritannien, der lytter til og tiljubler de ældre, røde mænd, der i en lang politisk karriere havde vænnet sig til outsider-rollen. De er blevet kult for de overbeviste, og mange unge vælgere har med glødende begejstring kastet sig ud i kampagnerne for dem, og deres løfter om forandringer med ekko fra en fortid, som de unge vælgere aldrig har oplevet.

»Man støder på vreden i vores samfund over uretfærdigheden og uligheden, og over for det finder man det tilbud, som Labour fremsætter ved dette valg. De kommende fire uger, vil du høre en masse om vores politik. Jeg ved ikke, hvad dine politiske holdninger er, men jeg er sikker på, at inderst inde vil du kunne lide nogle af dem,« sagde Corbyn forleden i et interview med BBCs politiske redaktør, som hans støtter tidligere har kritiseret for at være uretfærdig negativ over for Labour-lederen i sin dækning.

Corbyn erklærede i interviewet igen og igen, at han er sikker på, at valgsejren er inden for rækkevidde, men det ligner en umulig flirt med magten, selv om han holder fast i drømmen til det sidste ligesom de venstreorienterede politikere i Frankrig og USA.

I Londons Clapham-bydel er den lille gruppe socialister mest bekymrede over, at Corbyns politik vil udviske forståelsen for den virkelige socialisme, fortæller Bond på sit kontor.

Én af blot tre valgkredse, hvor partiet denne gang stiller op er Islington North. Den valgkreds i det nordlige London, som Corbyn har repræsenteret siden 1983.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.