Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinders dominans i britisk politik har udløst debat om kønsroller, barnløshed og dameben

Theresa May og andre kvindelige partiledere må have rede svar på hånden om, hvordan man kombinerer en kvindes privatliv med rollen som frem­trædende politiker.

Den britiske premierminister, Theresa May (t.h.), bliver modtaget af den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, i Edinburgh forud for deres møde i Bute House i marts. Et besøg, som avisen Daily Mail valgte at dække med fokus på de to kvindelige toppolitikeres ben. Foto: Lesley Martin/AFP
Den britiske premierminister, Theresa May (t.h.), bliver modtaget af den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, i Edinburgh forud for deres møde i Bute House i marts. Et besøg, som avisen Daily Mail valgte at dække med fokus på de to kvindelige toppolitikeres ben. Foto: Lesley Martin/AFP

Theresa May og hendes mand Philip kan ikke få børn. Det er allerede blevet understreget over for vælgerne flere gange under valgkampen frem mod valget til Underhuset 8. juni.

Under et spørgeprogram for radiostationen LBC spurgte studieværten, før lytterne fik lejlighed til at ringe ind, om Storbritanniens nuværende og formodentligt kommende premierminister ville have været »en anderledes person«, hvis hun havde haft børn.

»Jeg tror, at det er umuligt at svare på det spørgsmål,« svarede May.

»Det har bare været meget trist. Det blev bare sådan, at det ikke var muligt for os.«

Det efterfølgende spørgsmål var, om May tror, at hun ville have kunnet have arbejdet lige så hårdt som politiker og minister, hvis hun »også havde været mor«. Til det svarede hun, at hun kunne se på sine kolleger, at det var muligt med omhyggelig planlægning, mens hun undgik at definere kønnet på de politikere, som hun havde i tankerne.

Radioværten var på farlig grund og gik derfor forsigtigt til værks. Han henviste til et nyligt interview i BBCs aftenshow, hvor May uopfordret selv kom ind på emnet, da hun siddende ved siden af sin mand fortalte, at hun var blevet udsat for en tidlig udgave af »fake news« i begyndelsen af sin politiske karriere. En avis havde skrevet, at hun ikke ville kunne klare den politiske opgave, fordi hun var gravid. Parret fortalte, at Philips mor efterfølgende havde ringet dem op og var blevet skuffet, da hun hørte, at historien ikke var sand.

Men i radioudsendelsen virkede Theresa May ikke begejstret for de opfølgende spørgsmål, og værten undgik ikke kritik fra blandt andre klummeskribenten Afua Hirsch, der i The Guardian skrev, at »det triste« også er, at »kvindelige politikere er nødt til at besvare den slags spørgsmål i radioen«:

»Det virker for intimt, påtrængende og kan alt for let blive manipuleret til den laveste form for politisk vinding.«

Umuligt at undgå

Mays tydeligvis omhyggeligt forberedte svar om kønsroller og moderskab viser, at hun var klar over, at hun umuligt kunne undgå spørgsmålene i en valgkamp, hvor hun står til at blive den anden kvindelige folkevalgte premierminister i Storbritanniens historie efter Margaret Thatcher. Parret undgik dog ikke løftede øjenbryn ved BBC-seancen, da de beskrev, hvordan de deler hjemmets pligter op mellem »traditionelle drenge- og pigejob«, hvor May står for madlavning, mens Philip fortalte, at han »får lov at bestemme, hvornår han går ud med skraldet, ikke om han går ud med skraldespanden«.

Sammenblandingen af politik og kønsdebat er fra forskellige vinkler også med jævne mellemrum dukket op andre steder i Storbritannien, hvor der i øjeblikket er tre kvindelige partiledere i Skotland, to i Nordirland, én i Wales og to i England. Både den skotske Labour-leder, Kezia Dugdale, samt den fremstormende, skotske konservative leder, Ruth Davidson, har inden for de seneste par år fortalt, at de lever i lesbiske parforhold.

Siden den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, kom til magten i 2014 har mediers lejlighedsvise fokus på hendes køn og barnløshed udløst voldsom kritik og debat om en dobbelt standard for kvinder i politik. The Sunday Times skrev sidste år på baggrund af en ny bog, at Sturgeon nogle år forinden havde været gravid, men tabt barnet.

»Hvis jeg ikke havde aborteret, ville jeg så sidde her som førsteminister lige nu? Det kan man ikke svare på. Jeg ved det simpelthen ikke,« blev Sturgeon citeret for at sige.

Avisen supplerede med billeder af andre »barnløse politikere«. Det udløste rasende protester, fordi der kun var udvalgt kvinder, mens nogle på sociale medier lancerede alternative lister over mandlige, barnløse politikere.

Hvor følsom, debatten om emnet er i Storbritannien, fik den konservative politiker Andrea Leadsom at mærke i formandsopgøret med May efter Brexit-afstemningen sidste sommer. Leadsoms kamp for at blive valgt af partifællerne som partileder og briternes nye premierminister led brat skibbrud efter en ophedet kontrovers over et interview, der blev set som hint til Mays barnløshed, og hvor Leadsom signalerede, at hun som mor var den bedste kandidat til posten, fordi hun havde en »meget reel« interesse i fremtiden.

Høje hæle og sexisme

Her satte de britiske politikere og medier grænsen. May, Sturgeon og Davidson nyder i øjeblikket stor popularitet. Debatten om kønsroller og privatliv har ikke haft en synlig indvirkning på deres politiske karriere. De færreste er dog i tvivl om, at kønnet fortsat spiller en fremtrædende rolle i britisk politik. Rækken af partiledere viser, at briterne har vænnet sig til kvindelige, politiske ledere, siden Thatcher brød gennem barrieren, men der er jævnligt kritik af, at kvindelige politikere bliver udsat for sexisme af vælgere og kolleger. Også ligestillingsdebatten får stor bevågenhed fra de kvindelige politikere. For nylig rasede en debat eksempelvis om krav om højhælede sko og sexisme på arbejdspladsen. Nationale statistikker viser, at britiske kvinder fortsat udfører markant mere husarbejde end mændene, selv om andelen af hjemmegående kvinder ifølge Office for National Statistics er faldet fra over 15 pct. i 1993 til under ti pct.

May har været med til at etablere et netværk for at fremme kvindelige politikere, mens det dog er blevet bemærket, at hun i sin hidtidige regering har udnævnt en række mænd til de tunge poster. En rapport udformet for Underhuset konkluderer, at det seneste valg i 2015 resulterede i, at i alt 455 kvinder var blevet valgt til Underhuset siden 1918. Antallet er vokset de seneste år, men rapporten påpeger, at det seneste valg fortsat kun gav 191 pladser til kvinder ud af 650 folkevalgte. Hertil er kommet kvinder valgt ved senere suppleringsvalg.

Der bliver også til tider gået særdeles tæt på mandlige politikere i det politiske liv og i den britiske presse, hvor premierministre som David Cameron eksempelvis blev hængt ud for sit valg af badebukser og gummistøvler, mens Gordon Brown måtte svare på, om han var homoseksuel, da han endnu var ugift.

Men de kvindelige politikeres udtalelser viser, at de føler, at de altid står for skud. Et eksempel på sandheden i det udsagn fik briterne, da May og Sturgeon mødtes i marts. Her vakte det tænderskærende protester fra mange sider, at avisen Daily Mail valgte at fokusere på de to politiske lederes ben. »Glem Brexit, hvem vandt ben-dysten,« spurgte avisen på forsiden og beskrev de to kvinders ben, som deres »bedste våben« med et billede, hvor fokus var neden for de to kvinders nederdele.

Hinandens hårdeste modstandere

En bemærkelsesværdig detalje i den nuværende situation med en række fremtrædende kvinder i britisk politik er, at de ofte kan virke som hinandens hårdeste modstandere og mest skånselsløse kritikere. Leadsoms udfald var et eksempel. Et andet var, da Mays konservative partifælle og tidligere undervisningsminister Nicky Morgan sagde, at premierminister lod sig fotografere i dyre læderbukser.

»Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har købt noget så dyrt undtagen mit bryllupstøj,« lød det fra Morgan ifølge The Daily Telegraph, hvorefter der angiveligt blev udstedt et forbud fra 10 Downing Street mod, at Morgan viste sig i premierministerboligen.

May og Sturgeon sender ofte bidende bemærkninger efter struben på hinanden. Leanne Wood, leder af det walisiske nationalistparti Plaid Cymru, sagde til BBC, at hun mener, at May skjuler sit sande jeg.

»Jeg får fornemmelsen af, at vi ser et omhyggeligt opbygget billede af en person, der prøver at fremstå på en bestemt måde,« sagde Wood og kommenterede Mays beskrivelse af »drenge- og pigejob« med, at hendes ægtefælle »faktisk står for det hele« derhjemme.

Den konservative, skotske leder, Ruth Davidson, er heller ikke bleg for at kaste sig ud i nærgående, politiske slagsmål, og forleden supplerede hun ifølge The Times en tale i London med et par udfald mod May, dog ifølge avisen udført med et glimt i øjet.

»Der er ikke noget omkring at være en åbent lesbisk kvinde, der får mig til at have noget imod heteroseksuelle mænd,« sagde Davidson.

»Så længe de går ud med skraldespanden.«

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.