Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinder på flugt gennem EU bliver udsat for overgreb

Nogle steder forlader kvinder lejre for at sove under åben himmel, hvor de er på afstand af nærgående mænd.

Migranter og flygtninge på en sneklædt mark ved den makedonske grænse til Serbien.
Migranter og flygtninge på en sneklædt mark ved den makedonske grænse til Serbien.

Kvinder på flugt gennem Europa bliver mishandlet og misbrugt, og de får ikke den nødvendige beskyttelse af myndigheder og hjælpeorganisationer, hedder det i en advarsel fra Amnesty International.

Menneskerettighedsorganisationen har interviewet en række kvinder fra Syrien og Irak, som er flygtet til det nordlige Europa gennem Tyrkiet, Grækenland og andre Balkanlande.

Kvindernes beretninger om deres rejse gennem Europa er præget af historier om mishandling og seksuelle overgreb fra menneskesmuglere, grænsevagter og andre flygtninge.

- Efter at have levet med krigens grusomheder i Irak og Syria har disse kvinder sat alt på spil for at søge beskyttelse for sig selv og deres børn, siger Tirana Hassan i Amnesty International.

- Men fra det øjeblik, hvor de begiver sig ud på denne rejse, blive de ofre for vold og udnyttelse, og de får meget lidt hjælp og beskyttelse.

- Hvis denne humanitære krise var sket et andet sted i verden, ville vi have forventet særlige statslige indgreb for at beskytte de flygtninge, som er mest i fare for at blive misbrugt - deriblandt kvinder, som rejse alene eller sammen med børn.

- I det mindste bør der være opstillet godt belyste toiletter og trygge overnatningssteder for dem, pointerer Tirana Hassan, der leder Amnestys afdeling for krisehåndtering.

De kvindelige flygtninge er mest udsat i transitlejre i Ungarn, Kroatien og Grækenland, hvor de må sove side om side med hundredvis af mandlige flygtninge. Nogle steder forlader kvinderne sådanne lejre for i stedet at sove under åben himmel.

Kvinderne fortæller også, at de føler sig utrygge på tyske asylcentre, fordi de må dele toiletter og baderum med mænd.

- Den bedste måde at hindre udnyttelse og overgreb fra menneskesmuglere er, at de europæiske myndigheder tillader trygge og lovlige flugtruter, understreger Tirana Hassan

- Det er helt uacceptabelt, at de kvinder, som ikke har noget valg, bliver udsat for yderligere ydmygelser og utryghed på deres rejse gennem Europa.

Antallet af mennesker, som flygtede til Europa sidste år, overstiger en million, viste en ny rapport fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) umiddelbart før jul.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.