Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde vil føde baby uden hjerne – for at donere organerne til andre nyfødte

Amerikanske Keri Young »bliver hele tiden mindet om, at hun bærer på en baby, der skal dø,« skriver hendes mand på Facebook. Parret har besluttet, at barnets organer skal doneres til andre nyfødte i nød.

Det var en nedslående besked, der ventede det amerikanske par Keri og Royce Young, da de var til ultalydsscanning med deres ufødte baby i uge 19 af Keri Youngs graviditet.

Datteren havde ikke udviklet en hjerne, som hun skulle, og vil derfor ikke kunne leve mere end få timer eller dage. Men i stedet for at begynde at overveje abortmuligheder, besluttede Keri Young at fortsætte graviditeten.

Hun vil føde datteren, som parret allerede har døbt Eva, og så donere pigens organer til andre nyfødte i nød.

En beslutning, som hendes mand for nylig har beskrevet i et Facebook-opslag, der har fået over 11.500 delinger og mere end 2.800 kommentarer.

Tilkendegivelser strømmer til

»I hvad der bogstaveligt talt må være det sværeste øjeblik i hendes liv, da hun fandt ud af, at hendes baby kommer til at dø, tog det hende under et minut, før hun tænkte på andre og på, hvordan hendes uselviskhed kan hjælpe andre,« skriver Royce Young, der til dagligt arbejder som journalist og forfatter, i opslaget.

Beslutningen har vakt stor beundring og anerkendende kommentarer på parrets Facebook-sider, hvor opslag om Eva får flere tusind likes, hundredvis af kommentarer og adskillige delinger. Samtidig har de til sammen knap 26.000 følgere på Facebook, som holder sig opdateret på parrets opdateringer om graviditeten.

»Eva vil opleve livet, selv om det bliver kort. Hun kommer til at donere alt, hvad hun kan, og yde mere i sin levetid, end jeg nogensinde kommer til,« skriver Keri Young i en supplerende kommentar til sin mands opslag på Facebook ifølge CNN.

»Jeg ville helt sikkert ændre en masse«

I Royce Youngs opslag, som er en hyldest til hans kone, fortæller han flere gange, hvordan det var Keri Young, der foreslog muligheden for at føde barnet og donere organerne.

»Hun bliver hele tiden mindet om, at hun bærer på en baby, der skal dø. Hendes ryg smerter. Hendes fødder er ømme. Hun gennemlever alt ved en graviditet. Men lyset for enden af tunnelen vil blive til et mørke, hun aldrig før har oplevet, et par timer eller dage efter, Eva bliver født,« skriver Royce Young.

»Mange mennesker siger ting som »jeg ville ikke ændre noget«, efter de har været igennem hårde tider, men det kommer jeg ikke til at sige. Jeg ville helt sikkert ændre en masse, hvis jeg kunne. Jeg vil have, at min datter er perfekt. Jeg vil have, at hun skal puste lys ud til sin fødselsdag. Jeg vil se på, mens hun slår sit hoved ind i vores kaffebord, mens hun lærer at gå,« skriver han.

Parret har i forvejen en søn, der er et par år gammel.

Keri Young har termin 7. maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.