Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde med tændvæske er anholdt ved Sveriges riksdag

En kvinde er anholdt ved Riksdagen i Stockholm. Ifølge vagter forsøgte hun at tænde ild på sig selv.

Stockholm: Det svenske politi har anholdt en kvinde, der blev antruffet ved indgangen til det svenske parlament, Riksdagen, i Stockholm.

Kvinden havde ifølge de foreliggende oplysninger tændvæske med sig.

Sven-Erik Olsson, talsmand for politiet i den svenske hovedstad, siger, at vagter på stedet så kvinden med væsken og greb ind, fordi de frygtede, at hun ville tænde ild på sig selv.

Avisen Dagens Nyheter skriver på sin netavis, at vagter fortæller, at hun faktisk forsøgte at antænde sig selv.

Polititalsmanden siger, at det ikke umiddelbart er klart, hvad der skal ske med kvinden.

Episoden, der fandt sted ved 16-tiden, medførte blandt andet, at forsvarsminister Peter Hultqvist måtte finde frem til en sideindgang for at komme ind i den parlamentariske forsamling.

Dagens Nyheter påpeger, at det er den anden episode ved Riksdagen inden for kort tid. I december trængte en gruppe kurdiske aktivister ind igennem døren til forsamlingen, men de blev standset af vagter.

Siden dengang er antallet af vagter ved døren fordoblet fra en til to.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.