Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kuwait henretter syv personer ved hængning

Blandt de henrettede er et medlem af den royale familie. Han er dømt for at have slået et familiemedlem ihjel.

Kuwait City. Myndighederne i Kuwait har onsdag hængt syv personer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de hængte er et medlem af den regerende familie i landet samt en kvinde, der ifølge de lokale myndigheder skulle have brændt 57 personer ihjel ved et bryllup.

De tre kvinder og fire mænd er de første, der er blevet henrettet i golfstaten siden 2013.

To af personerne stammer fra Kuwait, to er fra Egypten, og én er fra henholdsvis Bangladesh, Filippinerne og Etiopien, skriver den offentlige anklager i en erklæring.

Sheikh Faisal Abdullah Al-Sabah, der er den første royale, der bliver henrettet i Emiraterne, blev dømt til hængning for at have skuddræbt sin fætter tilbage i 2010.

Nusra al-Enezi, der er den kvindelige henrettede fra Kuwait, blev dømt for at have sat ild til et bryllupstelt under et bryllup i 2009.

Enezi skulle have kastet benzin over teltet, inden hun antændte det.

Motivet til ildspåsættelsen menes at være hævn, efter at hendes daværende mand havde fået en ny kone.

I alt 57 personer omkom i branden - deriblandt mange kvinder og børn.

Bryllupstragedien beskrives som en af de værste hændelser i Kuwaits kriminalhistorie.

Amnesty International kalder henrettelserne for "chokerende og dybt foruroligende".

- Ved at genoptage henrettelser har Kuwaits myndigheder bevist en ondskabsfuld modvilje mod retten til at leve. Samtidig har de signaleret en svækkelse af menneskerettighederne, siger Samah Hadid fra Amnesty International.

Amnesty International har bedt Kuwait om at genoverveje afskaffelsen af dødsstraffen.

Kuwait har henrettet 74 mænd og seks kvinder, siden dødsstraffen blev indført i 60'erne. De fleste af de henrettede har været dømt for mord eller narkotikasmugling.

Der sidder omkring 50 personer på dødsgangen i Kuwait for øjeblikket.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.