Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kurdisk ligestilling er blevet offer for politiske stramninger

Det kurdiske samfund er præget af en kønsmæssig ligestilling, man ikke umiddelbart forbinder med regionen. Der er tale om nylige og bevidste valg, men de trues af den hårde politiske kurs, der er en følge af sommerens kupforsøg.

Kvinder i Kadiköy ved Istanbul demonstrerede i november sidste år for Tyrkiets tredjestørste parti, HDP.Foto: Yasin Akgül/AFP
Kvinder i Kadiköy ved Istanbul demonstrerede i november sidste år for Tyrkiets tredjestørste parti, HDP.Foto: Yasin Akgül/AFP

I en region, hvor patriarkatet er reglen, har det kurdiske samfund længe skilt sig ud som undtagelsen.

En hustru, som bliver slået af sin mand, kan ansøge om at få hans løn omdirigeret til sig selv som del af hans straf.

Kurdiske byer skal have en delt borgmesterpost: én mand, én kvinde. Alle medlemmer af det kurdiske parlament skal stille op på partilister, der er kønsmæssigt ligestillede. Og nye job i den offentlige sektor går til kvinder, indtil arbejdsstyrken er afbalanceret med halvdelen af hvert køn.

På kommunalt plan har alle udvalg og komitéer ligeledes to formænd/forkvinder – med én undtagelse: den særlige styrelse for kvindelige forhold. Enhver beslutning, som berører kvinder, kan alene træffes af kvinder.

Selv de kurdiske guerillaenheder er fuldt ud kønsintegrerede: Kvinder indgår i de samme kampformationer som mænd, og når de går i krig, udpeges en kvinde som leder af en større enhed.

Der er imidlertid ét problem med dette aspekt af kurdisk tradition og liv, i hver fald i Tyrkiet: Det er i praksis blevet forbudt som led i den tyrkiske regerings generelle stramninger oven på det fejlslagne militærkup i sommer. Ud over at anholde politiske ledere fra det kurdiske samfund har regeringen i Ankara også rettet søgelyset mod netop de forholdsregler, der skal fremme ligestillingen i det kurdiske samfund.

For dette var verden, som Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) forestillede sig den. Og nok er PKK en terrororganisation, hvis man spørger den tyrkiske regering, EU eller USA, men det har også gjort kvindernes rettigheder til en central del af sin politiske platform.

Og denne platform er blevet realiseret af de lovlige kurdiske partier i mange af de overvejende kurdiske områder i det østlige Tyrkiet. I den region nyder PKKs filosofi stor støtte, og her har det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) vundet 50 pladser i det tyrkiske parlament, mens det lokale søsterparti har vundet borgmesterposter i 103 kommuner.

Et slag imod kvindernes frihed

I begyndelsen af november slog den tyrkiske regering imidlertid til mod HDP, som er det tredjestørste parti på landsplan med næsten seks millioner stemmer ved det seneste parlamentsvalg. Ti af partiets parlamentsmedlemmer blev fængslet, herunder de to ledere, en kvinde og en mand.

Myndighederne gav sig efterfølgende til at anholde borgmesterparrene i de kurdiske regioner og erstatte dem med en regeringstro administrator. Indtil videre er der udnævnt administratorer i anslået 40 af de 103 kommuner, som var styret af HDP.

En af de første opgaver, disse administratorer giver sig i kast med, er at afskaffe systemet med en delt borgmestertitel, lukke kvindecentre og forbyde omdirigeringen af voldelige ægtemænds lønninger.

»Disse indgreb er rettet direkte mod kvinder og kvindeorganisationer,« siger Felek­nas Uca, et parlamentsmedlem fra Diyarbakir. »Det er et slag imod kvindernes frihed. De kommer med mange udtalelser såsom »I bør sørge for at få tre børn«.«

Udviklingen i retning af kønslig ligestilling går årtier tilbage i de kurdiske dele af det østlige Tyrkiet, om end den først for alvor tog til, da HDP slog igennem på nationalt plan for nogle år siden. Selv om partiet er pro-kurdisk, har det også tyrkiske medlemmer. En stor del af HDPs politiske filosofi er nedarvet fra PKK, hvis leder Abdullah Öcalan allerede tidligt satte kvindernes ligestilling på dagsordenen.

For mange kvinder på venstrefløjen – det være sig i Tyrkiet eller i Vesten – fremstår PKK derfor som en heltemodig forkæmper for ligestilling og samtidig et parti og en organisation, der i modsætning til så mange andre revolutionære grupper har formået at omsætte sine principper til praksis, på slagmarken såvel som i hjemmet.

Forandringerne fandt sted i et samfund, der traditionelt var dybt patriarkalsk, hvor polygami var almindeligt, æresdrab accepteret, og piger ikke havde ret til at sidde ved det samme bord som deres fædre. Gravide kvinder måtte ikke færdes offentligt, og kvinder blev oplært til ikke at le uden for hjemmets fire vægge.

Kunsten at vaske op

Som noget af det første bestemte HDP, at ingen mand med mere end én hustru kunne stille op til et offentligt embede eller indtage nogen officiel position inden for partiet. Mænd, som var dømt for hustruvold, blev ligeledes udelukket fra partiet. Men den største nyskabelse var utvivlsomt det fælles lederskab på alle planer samt princippet om, at kvinder skulle træffe deres egne beslutninger i kvindespørgsmål.

»Det har skabt en fornyelse, man slet ikke kan forestille sig,« fortæller Meral Danis Bestas, der er valgt til parlamentet for Adana i det sydlige Tyrkiet.

Ligestillingen er trængt dybt ind i de kurdiske hjem og familielivet. Mange politiske bevægelser har ligeret skrevet ind i programmet, men det betyder ikke, at mændene giver sig til at vaske op derhjemme.

Den kurdiske journalist Sedat Yilmaz kan fortælle, at holdningsændringerne var andet og mere end blot snak. Da han første gang kom hjem til sin landsby fra universitetet og begyndte at vaske op sammen med sin mor, irettesatte en onkel ham: »Vi sender jer i skole, for at I kan lære at blive mænd,« sagde han.

»Min mor lod, som om hun var enig med ham, men jeg kunne mærke, at hun var ganske fornøjet.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.