Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Kunsten at holde sammen på EU

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, udtrykte ved sin ankomst til EU-topmødet i går glæde over det stærke sammenhold mellem EU-landene. Foto: Thierry Charlier/AFP
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, udtrykte ved sin ankomst til EU-topmødet i går glæde over det stærke sammenhold mellem EU-landene. Foto: Thierry Charlier/AFP

Der var flere synlige smilehuller og skuldre, der blev klappet, end normalt ved EU-topmødet lørdag. Og det på trods af, at emnet var briternes skelsættende beslutning om at forlade EU, og hvordan EU-landene vil håndtere de yderst vanskelige forhandlinger, der venter de kommende år.

Det tog kun få minutter at afklare EU-landenes position. Selv om alle stats- og regeringscheferne har beklaget den britiske beslutning, ser den i første omgang ud til at have rystet de øvrige EU-lande så tæt sammen, at der ganske usædvanligt slet ikke var nogen debat.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, lagde ved ankomsten til topmødet ikke skjul på, at det stærke sammenhold har været en positiv overraskelse.

»Jeg ved, at det er unikt, men jeg er sikker på, at det ikke vil ændre sig,« sagde Tusk.

»Vi er nødt til at forblive forenede som 27 EU-lande. Kun sådan vil vi kunne afslutte forhandlingerne. Det betyder, at vores sammenhold også er i Storbritanniens interesse. Og jeg føler stærk opbakning fra alle EU-institutionerne, også Europa-Parlamentet, og fra de 27 medlemsstater,« sagde han.

Tysklands kansler, Angela Merkel, rettede ved sin ankomst en varm tak til Tusk samt EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og Brexit-chefforhandler Michel Barnier for at have forberedt Brexit-retningslinjerne »ekstremt godt« og dermed sikret et stærkt sammenhold mellem de 27 lande.

Og netop fordi håndteringen af Brexit reelt også kan blive et spørgsmål om EUs overlevelse, lader det til, at stadig flere stats- og regeringschefer i EU gør mere ud af at holde sammen på EU-familien. Det sker ikke mindst i erkendelse af, at Europas største udfordringer som migration, terrorbekæmpelse, arbejdspladser og klimaforandringer kun kan håndteres effektivt i samarbejde.

I den forstand taler en hel del for, at Tusk og Merkel har ret, når de betegner sammenholdet som stærkt og holdbart – i hvert fald i første omgang.

For udfordringerne vil blive talrige og store. Både i forhold til Storbritannien og med at holde sammen på de 27.

Meget symbolsk var der således krisemøde i den store konservative partigruppe i Europa, kaldet European People’s Party (EPP), lørdag forud for topmødet, fordi Ungarns premierminister Viktor Orbán igen har lagt sig ud med sine europæiske kolleger.

Både en ny universitetslov i Ungarn, der truer med at lukke det anerkendte Central European University, og en »Stop Bruxelles«-kampagne, som Orbán kører i øjeblikket, har fået snakken om at ekskludere Orbáns Fidesz-parti fra EPP, der også tæller europæiske toppolitikere som Merkel, Tusk og Juncker, til at blusse op.

EPP-ledelsen gjorde det på mødet klart, at Orbán må ændre universitetsloven og holde op med at køre kampagne mod EU, hvis han vil være med i Europas mest magtfulde politiske partigruppe, og det accepterede Orbán tilsyneladende, ifølge en pressemeddelelse fra EPP:

»De konstante angreb på Europa, som Fidesz har iværksat i årevis, har nået et niveau, vi ikke kan tolerere.«

Og lederen af EPP i Europa-Parlamentet, tyske Manfred Weber, sagde efterfølgende til pressen, at Orbán »er nødt til at ændre adfærd, og det forventer vi, at han gør.«

Weber understregede, at mens der er dialog med Orbán, som er villig til at diskutere sagerne, så er den polske regering i hans øjne et endnu større problem, fordi den »end ikke besvarer EU-Kommissionens bekymringer«. I over et år har Kommissionen således forsøgt at få den polske regering til at sikre fuld uafhængighed til landets forfatningsdomstol, som ligger i åben krig med regeringen.

Netop de tilbagevendende bekymringer om retsstatens tilstand i Polen og Ungarn kommer til at ligge som et ulmende oprør under de kommende års Brexit-forhandlinger, hvor EUs absolutte topprioritet er at holde sammen – og det kræver, at Polen og Ungarn er med på holdet. Men hvordan gør man det, hvis Polen og Ungarn ikke vil acceptere EU-lovgivningen, eller hvis Orbán skulle fortsætte med sine kampagner mod EU på trods af lørdagens umiddelbare indrømmelser.

Det opgør bliver uundgåeligt næste år, når EU-landene skal i gang med at diskutere fremtidens budgetter uden briternes store bidrag. Polen og Ungarn er store nettomodtagere fra de enorme strukturfonde, som vil blive skåret ned, og Tyskland har åbent talt om, at det ikke mindst vil blive de fonde, som vil stå for skud, når et lavere EU-budget skal forhandles på plads. Her venter en konfrontation af dimensioner, som kan få store konsekvenser.

Men allerede på det næste topmøde til juni kan der komme en forsmag, når EU-landene skal blive enige om kriterierne for, hvordan man finder ud af, hvor de to store EU-agenturer i London – for lægemiddelgodkendelse og bankregulering – skal flytte hen. Næsten alle landene har enten lagt billet ind på det ene eller det andet af dem – eller begge.

»Det er klart, der ligger nogle beslutninger i kølvandet på den britiske udmeldelse, hvor der vil være naturlige interessekonflikter. Vi er rigtigt mange lande – herunder Danmark – som gerne vil have lægemiddelagenturet. Vi er altså det bedste bud, hvis man har en merit­baseret tilgang til det, og laver man en rent faglig vurdering, så kommer det selvfølgelig til København. Men mine kolleger vil sikkert argumentere for noget andet,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han ankom til topmødet.

Der kommer således rigeligt med udfordringer de kommende år, hvor de 27 lande skal vise, at de vitterlig har lært kunsten at holde sammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.