Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kun ung kvinde overlevede: Nidobbelt drab antænder våbendebat i Rusland

En 45-årig mand dræbte ni af sine naboer i en russisk landsby. Det har fået debatten om skydevåben til at blusse op.

Gerningsmanden bag mordet på ni personer boede i dette hus i landsbyen Redkino halvanden times kørsel fra Moskva. Foto: Russisk politi
Gerningsmanden bag mordet på ni personer boede i dette hus i landsbyen Redkino halvanden times kørsel fra Moskva. Foto: Russisk politi

Da russisk politi nåede frem i de tidligere morgentimer, var det hele forbi.

Foran et sommerhus i den lille landsby Redkino stod Sergej Jegorov. Han var alene. Den 45-årige havde ikke forladt mordstedet, og han løb ingen steder.

Han havde myrdet dem, sagde han. Myrdet sine naboer, der havde været midt i en fødselsdagsfest. Blandt de dræbte var en 92-årig kvinde, hvis barnebarn naboerne havde fejret denne solskinsdag i sommerhuset.

Det fulde omfang af tragedien stod dog kun langsomt klart. Politiet fandt først senere de ilde tilredte lig spredt nær to forskellige huse i landsbyen.

I alt ni mennesker, tre kvinder og seks mænd, var blevet skuddræbt under den stærkt berusede Sergej Jegorovs besærkergang i landsbyen halvanden times kørsel fra Moskva.

Kun en gæst fra selskabet, en 21-årig kvinde, overlevede. Hun havde gemt sig under et tæppe i et værelse i et af husene.

»Han kom ind på værelset to gange. Han vidste ikke, at jeg var der. Jeg hørte ham flytte rundt på ligene,« fortalte 21-årige Marina Kanygina til russisk tv.

Netop hendes vidneforklaring har de seneste dage kastet lys over et massemord, der har chokeret Rusland og antændt en fornyet debat om retten til at eje skydevåben i et land plaget af en høj mordrate.

Blodigt bevis

Tragedien har forlængst fået et politisk efterspil. En stribe russiske politikere reagerede i løbet af få timer med krav om mere og tættere kontrol med skydevåben.

»Mordet i Tver er et blodigt bevis på, at adgangen til våben skal begrænses,« sagde parlamentsmedlem Irina Jarovaja fra Vladimir Putins regerende parti.

En talsmand for den russiske nationalgarde erklærede kort efter, at garden vil gennemgå hundredetusinder af våbentilladelser, der er knyttet til russiske sommerhuse.

Det er dog et åbent spørgsmål hvilket baggrundstjek, der havde kunnet forhindret gruen i Redkino. Sergej Jegorov levede en anonym tilværelse i sin mors hus i landsbyen. Den 45-årige elektrikers største brøde var indtil for nyligt en række trafikforseelser. Han havde våbentilladelse til den semiautomatiske riffel af mærket Sajga, som han søndag morgen rettede mod ni sagesløse naboer.

»Mord i hjemmet begåes ikke kun med legale, hjemmelavede eller stjålne våben men også med almindelige køkkenknive,« skriver netavisen Gazeta.ru i en leder.

Det er da heller ikke antallet af skydevåben per indbygger, der får Rusland til at skille sig ud internationalt. Tværtimod er Rusland blevet fremhævet som eksempel af lobbygrupper, der forsøger at tilbagevise en sammenhæng mellem mordrater og skydevåben. Mordraten i Rusland er dobbelt så høj som i USA, hvor befolkningen har væsentlig lettere adgang til skydevåben.

Men set i et europæisk perspektiv er Ruslands over 11.600 mord i 2015 endnu mere iøjenfaldende. Mens Danmark har en årlig mordrate på omkring 0,9 per 100.000 indbyggere, så er raten næsten ti gange så høj i Rusland.

Den gode nyhed - hvis man kan tale om en sådan i denne sammenhæng - er, at antallet af mord i Rusland er faldet kraftigt siden 1990erne, da arbejdsløshed og armod toppede i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud. De senere år er den faldende mordrate blevet fremhævet af Vladimir Putins regering som en politisk succes.

I stedet er andre forklaringsmodeller dukket op i landets politiske debat. Russiske mediers 'negative' nyheder er for eksempel en af årsagerne til kriminalitet, mente Igor Rudenja, guvernør i Tver-regionen, da russiske journalister bad om en kommentar til tragedien.

»Jeg ville stedet sigte mod en stor mængde af positive nyheder og mere aktivt arbejde med kultur,« lød guvernørens budskab til nyhedsbureauet Interfax.

Alkohol og mord

Det råd havde Ruslands mest sete nyhedsudsendelse, nyhederne på den statslige tv-kanal Rossija, tilsyneladende også taget til sig. I sin to timer lange søndagsudsendelse brugte værten 40 sekunder på massemordet i landsbyen, der kostede flere mennesker livet end det nylige terrorangreb i London.

Mordsagerne er et smerteligt emne i Rusland, og de statslige medier fokuserer hellere på de seneste skyderier i USA end på de hjemlige.

Russiske eksperter lægger dog ikke fingre imellem. De peger på alkoholisme, arbejdsløshed og fattigdom i landområderne som årsager til den høje mordrate. Alkohol er indblandet i en tredjedel af alle forbrydelser i Rusland og i over halvdelen af alle mord.

»Folk drikker og begynder at skændes i køkkenet, og nogen er bevæbnet. Spørgsmålet er om man kan tillade fri adgang til våben i Rusland. Svaret er nej,« sagde talsmanden for Ruslands anklagemyndighed, Vladimir Markin, sidste år.

Men ingen statistik kan udrede det meningsløse skænderi, der førte til gruen i Redkino. Gerningsmanden pralede under fødselsdagsselskabet med sin fortid som marineinfanterist. En af gæsterne spurgte, hvor han havde gjort tjeneste. Det kunne Sergej Jegorov ikke svare på, for han havde i virkeligheden aldrig havde været marineinfanterist.

»Så begyndte han at hæve stemmen,« fortæller den eneste overlevende, Marina Kanygina.

To timer senere kom han tilbage bevæbnet med sin riffel for at hævne sig. Da politiet ankom til blodbadet, tilstod han og bad om at blive skudt, siger hans advokat til russisk tv.

Sergej Jegorov er nu varetægtsfængslet. Ifølge advokaten havde han i inden sin ugerning drukket tæt i det meste af et døgn.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.