Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Kun få bødler er blevet dømt«

Der er mindre tortur i Tunesien efter det gamle regimes fald i 2011, men bødlerne slipper som regel for straf, fastslår Lamia-Louise Chehabi, leder af DIGNITY – Dansk Institut Mod Torturs arbejde i Tunesien.

Gaderne i de tunesiske byer har været præget af voldsomme optøjer de seneste dage.
Gaderne i de tunesiske byer har været præget af voldsomme optøjer de seneste dage.

Hvor langt er Tunesien kommet i kampen mod tortur?

»Tunesien har taget en række skridt for at forebygge og bekæmpe tortur, og i årene efter revolutionen er der blevet gennemført flere reformer. Her tænker jeg blandt andet på en ny grundlov, som anses af mange som progressiv i den her del af verden,« siger Lamia-Louise Chehabi, leder af DIGNITY – Dansk Institut Mod Torturs arbejde i Tunesien.

Hun peger også på, at det nye demokratiske styre har nedsat en sandhedskommission, som skal kortlægge forbrydelserne under det tidligere regime. Og som et af få lande i regionen har Tunesien også undertegnet en tillægsprotokol til torturkonventionen og dermed givet FN-kontrollører adgang til at inspicere fængslerne.

»Tunesien har desuden taget tiltag til at skabe et nationalt organ, som skal inspicere fængsler og andre steder, hvor folk er frihedsberøvet, og nu er der et bredt manøvrerum for et kritisk civilsamfund, som råber op omkring menneskerettighedskrænkelser.«

Samtidig giver det nye styre plads til, at flere organisationer, heriblandt DIGNITY, kan operere i landet, og overordnet er der blandt folk centralt i regeringen og embedsapparatet en vilje til at bekæmpe tortur, mener Lamia-Louise Chehabi:

»Det er dog ikke nok, og til trods for at en række lokale menneskerettighedsorganisationer er enige om, at tortur forekommer i langt mindre omfang end tidligere, så ser vi stadigvæk tortursager i Tunesien.«

Hvad er udfordringerne i forhold til at komme videre?

»Der er flere udfordringer, men den overordnede udfordring er at gøre en ende på straffrihed. Det er vigtigt, at de, der begår tortur, bliver retsforfulgt og dømt. Det sender et stærkt signal. Der er dog til dato yderst få bødler, som er blevet dømt,« understreger lederen af DIGNITYS tunesiske kontor, der med støtte fra det danske udenrigsministerium blandt andet bistår med at uddanne og opkvalificere politifolk, fængselsmyndigheder, læger, retsmedicinere, dommere, advokater og anklagere i forebyggelse og behandling af tortur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.