Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kun én enkelt østeuropæer fik i 2015 hurtig adgang til danske dagpenge

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at det danske system »ikke er under det pres, som man kunne have frygtet«.

Arbejde på en af metroens nye stationer, Nørrebros Runddel Station. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Arbejde på en af metroens nye stationer, Nørrebros Runddel Station. Arkivfoto: Søren Bidstrup

EU-borgeres mulighed for at få danske dagpenge har i flere år været et særdeles ophedet politisk emne.

Men nu viser en frisk opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, at kun 18 borgere fra andre EU/EØS-lande i 2015 brugte EU-regler til at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra hjemlandet til at få hurtigere adgang til dagpenge i Danmark.

Kun én af dem var Østeuropa, mens 14 var fra nordeuropæiske lande og tre var fra Sydeuropa.

»Det danske dagpengesystem er ikke på den måde under pres, som man kunne have frygtet. Jeg er glad for, at det er et meget begrænset antal, fordi vi har en dansk, solidarisk model, der skal sikre, at andre nationaliteter ikke kommer hertil og gør hugst på vores dagpengesystem, for så mister vi opbakningen til det,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Han mener, at tallene viser, at det danske optjeningsprincip, der minimum kræver tre måneders arbejde i Danmark, virker efter hensigten.

I alt fik godt 6.600 EU/EØS-borgere danske dagpenge i 2015, men bortset fra de 18 havde samtlige de øvrige altså optjent retten til dagpenge præcis som danske statsborgere, nemlig ved at arbejde og betale skat i Danmark.

Her siger reglerne, at man skal være medlem af en dansk a-kasse i mindst ét år og have haft minimum 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste tre år.

EU-borgere er en økonomisk gevinst

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, der netop forsker i den vandrende arbejdskraft i EU og adgangen til velfærdssystemer, ser de 18 EU/EØS-borgere, der har brugt muligheden for at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra hjemlandet, som et »ekstremt lavt antal«. Hun kalder det en indikation på, at det danske dagpengesystem ikke bliver misbrugt af andre EU-borgere.

»Det viser, at det ikke er døren ind til dagpengesystemet for EU-borgere. Det er meget, meget få, der benytter sig af den her mulighed. I langt de overvejende tilfælde er de medlem af en dansk a-kasse, som en dansker ville være det for at få adgang til dagpenge,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på København Universitet.

Dagpengekommissionen kom frem til en lignende konklusion for perioden 2009-2014 ved at kigge på, hvor længe EU-borgere har haft et dansk CPR-nummer, inden de begynder at få dagpenge.

Her var der stort set ingen det første år, og også kun meget få det andet år, hvilket indikerer, at EU-borgere som minimum arbejder to år i Danmark, inden de kommer i berøring med dagpengesystemet.

Langt størstedelen havde haft CPR-nummer i mere end fem år, før de kom i ind i dagpengesystemet.

Dorte Sindbjerg Martinsen peger dog på, at man bør se på de totale udgifter og gevinster ved, at EU-borgere arbejder i Danmark. Det gør flere og flere EU-borgere, hvilket har sendt udgifterne i vejret, mens det samme er sket med gevinsterne ved den udenlandske arbejdskraft.

Og når det hele regnes med, er EU-borgerne en økonomisk gevinst for Danmark. Det er konklusionen i den hidtil største undersøgelse af området, der blev offentliggjort for nylig, og som Dorte Sindbjerg Martinsen er en af forskerne bag.

»Fordi man har betalt forsikringsbidrag i et år, finansierer man ikke sine dagpenge fuldt ud i det kommende år. Det er derfor også vigtigt at kigge på, hvor mange der får danske dagpenge, og hvor stor en stigning der er i det antal. Men man kan slet ikke gøre det op i enkeltydelser, fordi de også afhænger af konjunkturer. Man er nødt til at kigge på det samlede billede, og her viser vores undersøgelse, at EU-borgere bidrager mere, end de får ud,« siger hun.

Både ros og ris til nye EU-forslag

Troels Lund Poulsen understreger da også, at den fri bevægelighed i EU er med til »at gøre Danmark rigere«, og at Danmark er et land, hvor der er behov for at få hjælp udefra i perioder, når arbejdsmarkedet er under pres.

»Jeg er stor tilhænger af den fri bevægelighed. Men når det er sagt, så er det en udfordring, at vi har ca. 30.000 kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate. Vi skal som land være bedre til at sikre, at nogle af de job, der i dag bliver varetaget af folk fra andre dele af det europæiske fællesskab, i stedet bliver varetaget af vores egne borgere. Det kan man ikke klandre EU. Det er ikke den fri bevægelighed, der er et problem dér. Det er også, fordi vi selv skal blive bedre til at tage initiativer,« siger han.

Han roser EU-Kommissionen for at have brugt sin »sunde fornuft«, fordi den nu har foreslået et optjeningsprincip som det danske på EU-niveau, så EU-borgere skal arbejde mindst tre måneder i et land, inden man kan medregne optjeningsperioder fra andre EU-lande.

Men til gengæld står han fast på, at det er et problem, at EU-Kommissionen ikke vil være med til at indeksere børnechecken efter udgiftsniveauet i det land, hvor børnene bor, ligesom han vil kæmpe imod forslaget om, at man skal kunne tage dagpenge med sig til et andet EU-lande for at søge arbejde i seks måneder mod at kunne gøre det i tre måneder, som reglerne er nu.

I december sagde Troels Lund Poulsen til Berlingske, at regeringen var »i alarmberedskab« over de nye EU-forslag, og det står han gerne på mål for, selv om det i begge tilfælde ikke drejer sig om voldsomme beløb – der er tale om udgifter på tocifrede millionbeløb.

Men det er lige meget, hvis politikerne ikke kan forklare fornuften i reglerne til borgerne, mener han:

»Reglerne skal give mening, så folk kan forstå dem. For hvis der kommer en direkte eller indirekte trussel mod den måde, som de nationale lande har opbygget deres systemer på, så går det ud over opbakningen til det europæiske projekt.«

De samlede udgifter til dagpengesystemet – inklusiv særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse – var i 2015 på 18 milliarder kroner, hvoraf 1,2 milliarder kroner, eller 6,7 procent, gik til EU-borgere. 718 millioner kroner var til borgere fra de 11 central- og østeuropæiske lande. Det svarer til fire procent af de totale udgifter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.