Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krybskytteri: Flere elefanter fødes nu uden stødtænder

Et stigende antal afrikanske elefanter bliver født uden stødtænder, fordi krybskytter går efter dyr med de største tænder. Det har forandret de store dyrs genpulje.

Fremtidens elefant kommer måske til at se anderledes ud, end den gør i dag.
Fremtidens elefant kommer måske til at se anderledes ud, end den gør i dag.

Snabel, store ører, tyk grå hud og lange hvide stødtænder. Det er fire kendetegn på den afrikanske elefant – men et af dem kan blive fortid. For flere og flere nyfødte afrikanske elefanter er stødtandsløse, viser forskning.

I nogle områder er det op til 98 procent af hunelefanterne, der ikke har stødtænder – tidligere lå det tal mellem to og seks procent.

Årsagen er krybskytters jagt på elfenben. Selv om 160 lande i 1989 underskrev et forbud mod handel med elfenben, lever industrien lever stadig i dag: Godt en tredjedel af Afrikas elefanter er blevet dræbt af illegale krybskytter i løbet af de seneste ti år. Det er særligt i Asien, elefanternes tænder er i høj kurs.

Men nu kan trangen til de hvide ben paradoksalt nok være enden på elefanter med stødtænder. For mens elefanterne med de største stødtænder bliver skudt, er det oftest de tandløse elefanter, der lever længe nok til at få unger. Og derfor vil genpuljen for de stødtandsløse dyr blive større, og bestanden af dem vokse.

Projektet »Elephant Voices« har fulgt artens udvikling i mere end 30 år.

»Hunelefanter uden stødtænder har større sandsynlighed for at få unger uden stødtænder,« siger Joyce Poole, leder af »Elephant Voices«, til den britiske avis The Sunday Times.

Stødtænderne er nu cirka halv størrelse af, hvad de var tidligere. Elefanter helt uden stødtænder overlever længst og er beskyttet mod krybskytter, men det er ikke ideelt. Tænderne hjælper elefanterne med at grave efter mad og vand, til selvforsvar og som lokkemad til potentielle partnere.

Ud over den fysiske forandring, som de mange års krybskytteri har medført, påvirker det elefanternes opførsel – de er blevet mere nervøse, stressede og aggressive over for mennesker.

Det største marked for de hvide tænder er i Kina, hvor den voksende middelklasse køber skakbrikker, klavertangenter og statuetter, der fungerer som en slags statussymboler. Men efter pres fra dyrerettighedsforkæmpere, politiske ledere og Hollywood-stjerner har den kinesiske regering meddelt, at den ved udgangen af i år vil stoppe al elfenbenshandel. Det har fået priserne på elfenben til at falde drastisk. I 2014 var kiloprisen knap 15.000 kroner, mens den i dag ligger omkring 5.000 kroner.

I sidste uge meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han vil ophæve et forbud mod import af jagtrofæer til USA – blandt andet stødtænder – så længe de kommer fra dyr skudt i Zimbabwe eller Zambia, hvor elefantjagt stadig er lovlig. Man vil så bruge overskuddet fra salget af jagttilladelser til at sikre bevarelsen af truede arter.

Den beslutning blev mødt af protester fra dyrevelfærdsorganisationer, og Trump tweetede efterfølgende, at beslutningen er »sat på pause, indtil alle fakta er på plads.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.