Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kritik af Spanien efter stormløb af migranter nytårsnat

De spanske myndigheder brød – endnu engang – internationale regler, da godt 1.000 migranter nytårsnat forsøgte at forcere grænsen ved den nordafrikanske enklave Ceuta.

Både nat og dag forsøger især unge mænd at forcere det seks meter høje pigtrådshegn ved Ceuta for at komme til Europa. Billedet her er fra begyndelsen af december. Arkivfoto: Reduan
Både nat og dag forsøger især unge mænd at forcere det seks meter høje pigtrådshegn ved Ceuta for at komme til Europa. Billedet her er fra begyndelsen af december. Arkivfoto: Reduan

Ifølge den spanske regering var aktionen ikke blot velorganiseret, men også »ekstremt voldelig«. De omkring 1.100 migranter, som nytårsnat forsøgte at forcere grænsehegnet ved den nordafrikanske enklave Ceuta, mødte op med jernstænger, boltsakse og store sten. Og mens politifolk på begge sider af grænsen dæmmede op for stormløbet, blev godt 50, hovedsageligt marokkanske, betjente såret. En enkelt af dem mistede det ene øje, fremgår det af en pressemeddelelse.

Hovedparten af migranterne blev stoppet, mens de endnu befandt sig på marokkansk territorium. Men i alt 106 af dem nåede at kravle op på toppen af det seks meter høje hegn, hvor de blev siddende i flere timer, indtil spanske grænsevagter fik dem hentet ned med hjælp fra en kran.

Herefter blev to, som var kommet alvorligt til skade, kørt på hospitalet. De resterende, der alle var fra Afrika syd for Sahara, røg derimod direkte tilbage, hvor de kom fra, gennem en port i hegnet. Og det er dem, debatten de seneste dage har omhandlet.

Det afgørende fodfæste

Hvis migranter først – og i bogstavelig forstand – får en fod indenfor på spansk jord, har de ifølge internationale konventioner krav på individuel behandling af eventuelle asylansøgninger. Det skete, at dømme efter den spanske regerings egen beskrivelse af forløbet, ikke i forbindelse med tilbagesendelsen af de 104, lyder kritikken fra såvel lokale hjælpeorganisationer som FNs flygtningeorganisation, UNHCR.

Spanien har flere gange fået på puklen for den ulovlige praksis. I forsøg på at imødegå kritikken vedtog det daværende konservative flertal i parlamentet for et par år siden en lov, der tillader såkaldt »afvisning ved grænsen«, når det sker »i overensstemmelse med internationale regler«.

»Men jeg kunne godt tænke mig at få indenrigsministerens forklaring på, hvordan civilgarden er i stand til at afvise en immigrant uden at identificere vedkommende og samtidig overholde international ret,« siger strafferetsekspert Margarita Martínez til avisen El Mundo.

I det mindste burde Spanien have tilstrækkelig meget skam i livet til at tone rent flag, mener Carlos Arce fra menneskeretsorganisation APDH.

»Hvis regeringen insisterer på at fortsætte med denne praksis, må den melde os ud af diverse internationale konventioner om flygtninge og menneskerettigheder,« siger han til samme avis.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.