Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen rejser til Iran med flygtninge i bagagen

Under et besøg i Iran vil den danske udenrigs­minister drøfte problemet med de afviste asylansøgere, som styret i Teheran ikke vil tage tilbage. Men problemet bliver overskygget af urolighederne i den iranske hovedstad.

»Vi har jo den almindelige folkeretlige grundsætning, at et land er forpligtet til at tage sine egne statsborgere tilbage. Det sker bare ikke ret tit,« konstaterer Kristian Jensen, der vil presse Iran til at tage asylansøgere tilbage.
»Vi har jo den almindelige folkeretlige grundsætning, at et land er forpligtet til at tage sine egne statsborgere tilbage. Det sker bare ikke ret tit,« konstaterer Kristian Jensen, der vil presse Iran til at tage asylansøgere tilbage.

Det ligner uheldig timing, når udenrigsminister Kristian Jensen (V) i dag sammen med en stor erhvervsdelegation indleder sit besøg i Iran. For spørgsmålet er, hvor megen tid og energi de iranske værter har til de danske gæster, nu hvor Irans forhold til ærkerivalen Saudi-Arabien er på kogepunktet på grund af iranske demonstranters storm på den saudiske ambassade i Teheran.

Det er ellers tanken, at Kristian Jensens besøg skal bane vejen for en tiltrængt vækst i eksporten af danske varer til Iran, og derudover har udenrigsministeren også en anden vigtig sag med i bagagen: Danmarks problem med at hjemsende iranske statsborgere, der har fået afslag på asyl af de danske udlændingemyndigheder.

»Det er noget, jeg vil rejse over for iranerne. Det vil være helt naturligt,« sagde Kristian Jensen lige før jul under et interview med Berlingske.

Ifølge den seneste oversigt fra Rigspolitiet opholder der sig 186 iranere på dansk jord, selv om de for længst har fået afslag på asyl af udlændingemyndighederne. Tallet er formentlig noget højere, da opgørelsen ikke tager højde for det store antal iranske flygtninge, der i det seneste halve års tid er ankommet til Danmark.

»Vi har jo den almindelige folkeretlige grundsætning, at et land er forpligtet til at tage sine egne statsborgere tilbage. Det sker bare ikke ret tit,« svarede Kristian Jensen på spørgsmålet om, hvad han kan presse iranerne med.

»Men det er også derfor, at jeg for ganske nylig tog initiativ til at samle en kreds af lande i København for at se, hvordan vi kan lægge et fælles pres på de lande, der ikke vil tage deres egne statsborgere tilbage,« på­pegede Kristian Jensen.

En sludder for en sladder

Hans forgænger på udenrigsminister­posten, den radikale Martin Lidegaard, tror dog ikke, at iranerne vil være lydhøre.

»Kristian Jensen har jo ingen pressionsmidler, og han kommer oven i købet med en erhvervsdelegation, der vil gøre deres hoser grønne i Iran,« siger Martin Lide­gaard, der selv besøgte Iran i 2014.

»Spørgsmålet om at tage deres statsborgere tilbage er meget følsomt i Iran. For gør styret det, anerkender det jo samtidig, at folk faktisk flygter. Derfor tror jeg, at Kristian Jensen får en sludder for en sladder i Teheran,« siger Martin Lidegaard, der opfordrer Kristian Jensen til at få alle EUs medlemslande til sammen at presse iranerne.

»Det skal være hele EU, og ikke bare en udbrydergruppe som den, udenrigsministeren har samlet,« fastslår han.

Antallet af iranske asylansøgere steg kraftigt sidste år, hvor der alene i september blev indgivet 272 ansøgninger. Det var kun 12 færre end i hele 2014, og i oktober i fjor voksede antallet til 763 nye iranske asylansøgninger. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er det op ad bakke at få de iranere tilbage, der ikke er berettiget til ophold her i Danmark.

I et svar til Folketinget bekræfter hun, »at situationen i forhold til udsendelse af afviste asylansøgere fra Iran aktuelt er meget fastlåst«, mens Rigspolitiet i en rapport kalder mulighederne for hjemsendelse for »stærkt begrænsede«, fordi Iran udelukkende vil udstede rejsedokumenter til de iranere, der vil rejse tilbage frivilligt.

Af rapporten fremgår det, at de danske myndigheder allerede i efteråret 2014 har været i Teheran for at lægge pres på styret.

Skærpede magtkampe

Udenrigsminister Kristian Jensen skal oven i købet også forsøge at få sine iranske værter til at lytte til den traditionelle danske mærkesag: menneskerettighederne.

Og de har fået endnu sværere kår i det seneste halve års tid, understreger Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:

»Der bliver slået hårdere ned på de oppositionelle. Det sker som led i den vedvarende magtkamp mellem hardlinere og mere reformvenlige, og denne magtkamp er skærpet forud for parlamentsvalget i næste måned,« siger Helle Malmvig, som i sidste måned selv besøgte Iran.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.