Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen: Moskvas snak om våbenkapløb er latterlig

Den danske udenrigsminister føler sig hensat til 1970'erne, når Rusland taler om våbenkapløb.

Når man i det russiske parlament bruger ordet "våbenkapløb" i forbindelse med det igangværende Nato-topmøde i Warszawa, så bryder den danske udenrigsminister ud i latter. Et grin iblandet en vis portion forargelse.

- En bataljon er jo ikke noget, der militært kan stoppe en russisk invasion. Det er så at sige en snubletråd, siger Kristian Jensen (V).

Han kalder Natos beslutning et advarselssignal. Angriber man et land i alliancen, så angriber man alle 28 medlemslande.

- Og så hører vi, at det her er en militær oprustning fra Vesten. Det er simpelthen latterligt. Og det er latterligt, at nogle i Danmark igen falder for samme Moskva-retorik som i 1970?erne, siger ministeren.

Formanden for forsvarskomitéen i det russiske underhus sagde fredag aften, at Rusland ikke vil deltage i et våbenkapløb med Nato.

- Jeg føler mig helt hensat til 1970?erne. Da vi havde et Sovjetunionen, der byggede våbendepoter tæt på Vestens grænser. Hver gang Vesten reagerede ved at øge deres defensive kapaciteter, råbte Rusland og venstrefløjens klakører: Våbenkapløb, siger Jensen.

Natos lande har aftalt at have fire bataljoner - svarende til op mod 4000 soldater - i Polen, Estland, Letland og Litauen.

Beslutningen er sket på opfordring og ønske fra de russiske nabolande, som udtrykker bekymring, efter at Rusland for to år siden har annekteret den ukrainske halvø Krim.

- Rusland har oprustet massivt. Der er et klart ønske fra de baltiske lande om, at vi kommer med et beskedent svar på Ruslands oprustning. Og det er det, vi gør. Intet andet, siger Kristian Jensen.

Ruslands bekymring over Natos udstationering af soldater langs den russiske grænse synes ikke overvældende.

Admiral Vladimir Komojedov, formanden for den russiske forsvarskomité, mener, at Nato-landene får svært ved at leve op til en fælles målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvaret.

- Jeg tror, at kun få kan betale dette, siger han til nyhedsbureauet Tass.

Han peger på, at USA bidrager med 70 procent af Natos samlede forsvarsinvesteringer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.