Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krise udskyder skrotning af omstridt voldtægtslov i Libanon

Retsudvalg i Libanon vil afskaffe lov, der kan gøre voldtægtsmænd straffri. Men politisk krise står i vejen.

Hvide brudekjoler blev hængt op på promenaden i Beirut i protest over en paragraf i Libanons straffelov, nummer 522, som gør voldtægtsforbrydere straffri, hvis de gifter sig med deres offer.
Hvide brudekjoler blev hængt op på promenaden i Beirut i protest over en paragraf i Libanons straffelov, nummer 522, som gør voldtægtsforbrydere straffri, hvis de gifter sig med deres offer.

Libanons voldtægtsofre, som ifølge aktivister risikerer at ende i ægteskab med deres overfaldsmænd, må væbne sig med tålmodighed, mens landets politikere løser en anden krise.

En lov, der gør voldtægtsforbrydere straffri, hvis de gifter sig med deres offer, finder tilsyneladende ingen opbakning i parlamentet. Og den skulle være skrottet for længst.

Men en langvarig strid om en ny valglov skal løses, før parlamentet igen samles for at tage stilling til sagen, har formand Nabih Berri slået fast.

15. maj udskød Berri en samling til 29. maj. Og den er nu udskudt igen, fortæller den uafhængige organisation Abaad, som arbejder for at få loven skrottet.

»I øjeblikket dominerer den nye valglov diskussionen i parlamentet. Indtil det er faldet på plads, vil man udskyde samlingen,« siger Aliaa Awada, som er kampagnechef i Abaad.

Aktivisterne i organisationen har fanget libanesernes - og dele af den øvrige verdens - øjne ved at hænge hvide brudekjoler mellem palmerne på strandpromenaden i Beirut.

Der på den berømte solbeskinnede strækning symboliserer de dystert de anonyme ofre for den omstridte lov.

Paragraf 522 fastslår, at "hvis der eksisterer en gyldig ægteskabskontrakt mellem gerningsmanden til en af disse forbrydelser ... og den forulempede, er retsforfølgelse suspenderet".

En allerede dømt voldtægtsmand kan også slippe for straf ved at gifte sig med sit offer.

Kampagnechefen mener, at det er en formsag at få loven afskaffet. Det kræver bare tid på grund af den politiske krise i landet.

Abaad har talt med alle 17 medlemmer af retsudvalget, hvor alle partier er repræsenteret.

»Disse møder har været meget opmuntrende, da ingen af medlemmerne vil modsætte sig, at paragraf 522 bliver skrottet. Specielt opmuntrende var det, at de betragter voldtægt som en forbrydelse,« siger Awada.

Det første skridt mod at fjerne paragraffen blev taget af retsudvalget i december 2016, siger hun. Det blev også vedtaget i februar i år. Men en effektuering kræver en afstemning i parlamentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.