Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriminelle nordafrikanere i fokus

Nytårsnatten i Køln er blot det seneste eksempel på udbredt kriminalitet blandt unge nordafri­ka­­nere. Tyske politikere vil gøre det nemmere at hjemsende kriminelle, men dette kan dog blive vanskeligt.

Efter overgrebene i Køln er det kommet frem, at 40 procent af indvandrere med nordafrikansk baggrund begår kriminalitet inden for det første år, de opholder sig i Nordrhein-Westfalen. Foto: Oliver Berg
Efter overgrebene i Køln er det kommet frem, at 40 procent af indvandrere med nordafrikansk baggrund begår kriminalitet inden for det første år, de opholder sig i Nordrhein-Westfalen. Foto: Oliver Berg

BERLIN: Efter overgrebene i Køln er både tyske efterforskere og politikere begyndt at rette opmærksomheden mod en særlig gruppe af udlændinge, nemlig marokkanere og algiere, der mistænkes for at have spillet en fremtrædende rolle i nytårsnattens seksuelle krænkelser og tyverier.

Mandag meddelte en talsmand for tysk politi, at politiet ligger inde med navnene på 19 personer, der mistænkes for at have deltaget i de omfattende seksuelle krænkelser af kvinder. Ud af de 19 navngivne personer stammer de 14 fra nordafrikanske lande, heraf de fleste fra Marokko.

Tallene fra Køln skal ses i sammenhæng med allerede eksisterende problemer i Tyskland med kriminelle asylansøgere og illegale flygtninge fra Nordafrika. I flere tyske storbyer har politiet i det seneste år bemærket en stigning i kriminalitet begået af indvandrere fra lande som Marokko og Algeriet.

Statistik fra politiet i Køln viser, at 40 procent af indvandrere med nordafrikansk baggrund begår kriminalitet inden for et år efter ankomsten til Nordrhein-Westfalen. For syrere er tallet 0,5 procent, forklarede Ralf Jäger, indenrigsminister i delstaten Nordrhein-Westfalen på et pressemøde mandag. I Køln har politiet registreret 2.000 mistænkte fra Nordafrika alene i 2015. Samtidig søger stadig flere nordafrikanere mod Tyskland.

Grækenland melder om en voldsom stigning i antallet af asylansøgere fra Marokko og Algeriet, der kommer til EU via Tyrkiet. I december søgte 2.900 marokannere om asyl i Tyskland. I november var tallet 2.700. Hovedsageligt er der tale om unge mænd, der søger mod nord på grund af fattigdom i hjemlandet.

»Vi har et nyt fænomen: Marokkanere og algeriere (…) kommer i store tal«, sagde den græske viceminister Iaonnis Mouzalas i begyndelsen af året til den græske avis Elefhheros Typos.

Tyskland: Et år og det er ud

Kombinationen af forøget tilstrømning og høje kriminalitetsrater vækker bekymring i Tyskland, hvor den såkaldte velkomstkultur trods fortsat humanitær retorik fra regeringskvarteret Berlin efterhånden er blevet afløst af en serie af udlændingepolitiske stramninger.

Tirsdag blev den socialdemokratiske justitsminister, Heiko Maas, enig med den konservative indenrigsminister, Thomas de Maizière, om en stramning af udvisningsreglerne for kriminelle asylansøgere. Det er den tredje tyske asylstramning inden for kort tid.

Fremover skal domme på mere end et års fængselsstraf føre til automatisk udvisning af kriminelle asylansøgere – også hvis der er tale om betingede domme eller overtrædelser, der relaterer til seksuelle overgreb.

»Det er et hårdt, men rigtigt svar fra staten til dem, der tror, at de kan søge beskyttelse hos os og begå kriminelle handlinger uden, at det indvirker på deres ophold i Tyskland,« siger indenrigsminister Thomas de Maizière.

Det er dog tvivlsomt, om en sådan lov vil kunne have en umiddelbar effekt på de ekstraordinært høje kriminalitetsrater for nordafrikanske indvandrere i Tyskland. Eventuelle udvisningsdomme til kriminelle asylansøgere fra nordafrikanske kan vise sig svære at håndhæve for tyske myndigheder, hvis de udvistes hjemlande nægter at tage imod dem. Samtidig kan udvisninger af nordafrikanske kriminelle forhindres eller udsættes på ubestemt tid som følge af tyske regler, der forhindrer hjemsendelse til ustabile lande.

Flere internationale organisationer anklager Marokko for at overtræde menneskerettighederne. I en rapport fra maj anklagede Amnesty International eksempelvis Marokkos myndigheder for at anvende tortur i fængslerne. Derfor har Tyskland længe betragtet Marokko som usikkert for udviste kriminelle.

Efter overgrebene i Køln har regeringspartiet CSU i Bayern dog foreslået, at både Marokko og Algeriet føjes til den tyske liste over sikre oprindelseslande. Angiveligt er Angela Merkel positivt stemt over for CSU-forslaget og overvejer desuden at lette den sædvanligvis langstrakte proces, som tyske myndigheder anvender til at bestemme, hvilke lande der gælder som sikre for udviste asylansøgere.

Spørgsmålet er dog, om tysk lovgivning, der sigter på at fratage overgrebsmænd deres fremtidsudsigter i Tyskland, reelt set vil være effektiv til at afskrække kriminelle asylansøgere fra at begå seksuelle overgreb.

»Dumme og udannede mænd«

I et interview med avisen Die Zeit fortæller en 23-årig syrisk asylansøger ved navn Basel Esa, der var øjenvidne til nytårsnattens »kvalmefremkaldende overgreb« i Køln, at det netop er de manglende udsigter til at få ophold i Tyskland, som får unge nordafrikanere til at forgribe sig på kvinderne.

»Mange flygtninge fra lande som Algeriet ved, at de knap har en chance for at få lov at arbejde og studere her. De bliver alligevel sendt tilbage. Derfor tror de, at reglerne ikke gælder for dem, at de kan gøre, hvad de vil. Det fortæller de også hele tiden«, siger Basel Esa. »Det var dumme, udannede mænd. De tror, at en tysk kvinde er billig og æreløs, hvis hun går i stramt tøj. Frem for alt så jeg afghanere og algeriere, der gik løs på kvinderne, de var i flertal.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.