Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krigsret afsiger sidste dom om folkedrab på Balkan

Krigsret afsiger onsdag dom i sag mod tidligere hærchef for bosniske serbere, der anklages for folkedrab.

Onsdag afsiger Den Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien dom mod Ratko Mladic, der var hærchef for de bosniske serbere under krigen i Bosnien-Hercegovina. Han er blandt andet anklaget for at have medvirket til massakren i Srebrenica i 1995, hvor 8000 muslimske mænd og drenge blev dræbt i løbet af én måned.
Onsdag afsiger Den Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien dom mod Ratko Mladic, der var hærchef for de bosniske serbere under krigen i Bosnien-Hercegovina. Han er blandt andet anklaget for at have medvirket til massakren i Srebrenica i 1995, hvor 8000 muslimske mænd og drenge blev dræbt i løbet af én måned.

Mere end 20 år efter Balkan-krigene afsiger krigsdomstol onsdag sin dom i sagen mod den tidligere hærchef Ratko Mladic, der anklages for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Mladic var hærchef for de bosniske serbere under borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina, og han er anklaget for forbrydelser fra 1992-1995.

Pressefotograf Carsten Ingemann husker særligt en oplevelse fra de mange gange, han var på Balkan i 90'erne og dækkede krigen som fotograf for Jyllands-Posten blandt andet med journalisten Per Nyholm.

Han fortæller, at han oplevede de mange mennesker, der blev drevet på flugt på grund af etniske udrensninger.

- Jeg mødte en flok, der var flygtet fra et angreb fra Mladics styrker. At møde en folkemængde på 500-800 mennesker, der kom i samlet flok over et bjerg, er den mest rædselsfulde oplevelse, jeg har haft i mit liv.

- Det er en af de få gange, hvor tårerne er trillet ned af kinderne på mig, for det der emmer så meget af overgreb, som det overhovedet kan.

- Det er en befolkning, der er på flugt. De bliver slået og voldtaget. Det kan ikke være mere barbarisk, siger Carsten Ingemann.

Sagen mod den i dag 74-årige Mladic, der også er blevet kaldt "Balkans Slagter", begyndte i 2011 ved FN's særlige krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY).

Dommen ses som den sidste i forbindelse med Balkan-krigene. Men det er ikke lig med forsoning, forklarer Tea Sindbæk Andersen, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Udfaldet kommer egentlig til at lande i et meget splittet Bosnien, fordi der er grupper, som uagtet af en dom vil opfatte ham som en helt. Det gælder især i den serbiske del af Bosnien og nogle dele af Serbien.

- Omvendt er der i de muslimske områder af Bosnien mennesker, for hvem det er meget vigtigt, at dommen bliver så hård som muligt, siger hun.

Anklagerne har argumenteret for, at drabene var brutale nedslagtninger, der blev udført for at skabe et "Storserbien". Mladic har dog afvist anklagerne og kaldt dem modbydelige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.