Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krigen mellem Danmark og Sverige blusser op igen: »I får én elg, og så slår I den ihjel!«

Bare rolig, det er slet ikke så slemt, som det umiddelbart kan lyde, for selv om Danmark og Sverige historisk er blandt de lande, der har bekriget hinanden flest gange, så er denne krig altså af en lidt mere humoristisk forstand.

Danmark og Sverige var i løbet af torsdagen i ordkrig på Twitter.
Danmark og Sverige var i løbet af torsdagen i ordkrig på Twitter.

For på Twitter har der nemlig i løbet af torsdagen udspillet sig en ordkig, mellem de to landes offentlige Twitter-profiler.

Den danske profil bliver styret af det danske udenrigsministerium, og den svenske profil bliver styret af kommunikationsenheden på det Svenske Inistitut og en elg.

Ja, den er god nok.

Men om der virkelig er tale om en elg eller ej, vil vi lade stå hen i det uvisse.

I stedet kan vi fortælle, at de to profiler, der kan bryste sig af flere tusinde følgere, bruges til at fremme Danmark og Sveriges omdømme udadtil, hvilket i dag blev illustreret med en lille 'Twitter-krig'.

Og lad det være sagt fra starten, det var Sverige, der startede.

For med en såkaldt GIF opfordrede den svenske profil ironisk sine følgere til at foreslå den næste svensker de mødte at få installeret et væg-til-væg tæppe, fordi det tilsyneladende er noget, som alle svenskere hader.

Her responderede den danske profil med en venligt: »Det er bare én af mange ting, som danskere og svenskere har tilfælles.«

Og det opildnede tilsyneladende vores svenske broderfolk i en sådan grad, at det affødte følgende skarpe kommentar:

»En anden ting, vi ikke har tilfælles, er, at vores floder er større end hele jeres land,« lød det spydigt, inden krigen mellem de to nabolande ellers gik slag i slag.

Herunder kan du se en række af de to landes provokationer (artiklen fortsætter under):

Og sådan fortsatte rivaliseringen altså yderligere en rum tid til stor begejstring for de mange følgere, der løbende kastede brænde på bålet ved hjælp af opbakkende kommentarer til de to lande.

Nu kunne man så godt gå og tro, at stemningen mellem Danmark og Sverige er blevet en smule kølig, men så grelt står det ikke til, fastslår manageren for de sociale medier hos det Svenske Institut, Ferencz Thuroczy.

»Danskerne citerede os i morges, og vi svarede på det, og så lod vi den ellers bare køre. Vi er venner, og vores målgruppe blev underholdt af dette,« fortæller han til The Local.

Du kan se mere fra det store slag her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.