Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kraftigt jordskælv ryster Myanmar under vandfestival

Jordskælv rammer det nordvestlige Myanmar. Rystelserne kunne også mærkes i det østlige Indien.

Et jordskælv, der er målt til 6,9, har onsdag ramt Myanmar, oplyser det amerikanske jordskælvscenter USGS.

Epicentret lå omkring 150 kilometer nordvest for byen Mandalay, men 135 kilometer under jordens overflade.

Rystelserne kunne også mærkes i hovedstaden Yangon, hvor bygningerne skælvede, fortæller et dansk øjenvidne til Ritzau.

- Jeg kunne høre min dør og mine vinduer stå og klirre. Det har de ikke gjort før ved andre jordskælv, så det tydede på, at det var et kraftigt et, fortæller Kalika Bro-Jørgensen, der er journalist og kommunikationskonsulent, til Ritzau.

Hun bor øverst på syvende sal i en ejendom og sad på sin tagterrasse, da bygningen begyndte at ryste.

- Først rystede det kun et kort øjeblik, men efter en pause kom rystelserne igen, denne gang voldsommere. Jeg talte sekunder og vil tro, at det varede omkring 30 sekunder, siger hun.

Kalika Bro-Jørgensen fortæller, at mange af hendes venner i Myanmar har kastet sig over Facebook, hvor de udtrykker deres bekymring for, om skælvet onsdag aften lokal tid kun var et forvarsel om et større skælv.

Skælvet skete omkring klokken 20.30 lokal tid (klokken 16 dansk tid) midt under Myanmars vandfestival, hvor mange mennesker har fri for at feste og deltage i arrangementer rundt om i landet.

Endnu er der ikke indløbet meldinger om skader eller tilskadekomne efter det kraftige skælv.

I det østlige Indien og i Nepal kunne man ligeledes mærke kraftige rystelser, oplyser øjenvidner til internationale nyhedsbureauer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.