Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kraftig monsunregn i Asien koster mindst 1200 mennesker livet

I mediemæssigt ly af katastrofen i Texas udspiller der sig i Indien, Bangladesh og i Nepal en langt værre katastrofe, og der er beredskabet ikke eksisterende.

 Mere end 1200 personer er døde som følge af oversvømmelserne i Nepal, Bangladesh og Indien, der har stået på i flere uger. Det skriver flere internationaler medier, ifølge Ritzau, onsdag den 30. august. (Foto: PUNIT PARANJPE/Scanpix 2017)
Mere end 1200 personer er døde som følge af oversvømmelserne i Nepal, Bangladesh og Indien, der har stået på i flere uger. Det skriver flere internationaler medier, ifølge Ritzau, onsdag den 30. august. (Foto: PUNIT PARANJPE/Scanpix 2017)

Billederne ruller ind fra katastrofeområderne i Texas. Alle kan tage stilling til en katastrofe, der rammer et vestligt land. Det kunne være os selv, der blev ramt. Og selv om det uden tvivl er en af de værste katastrofer, der har ramt USA i årtier, så udspiller der sig lignende scener i tre asiatiske lande, Indien, Bangladesh og Nepal. Over 1200 mennesker er omkommet i de tre lande efter kraftig monsunregn, der med næsten usete mængder af vand har oversvømmet store områder, byer, landbrugsområder og infrastrukturerne.

 

»Hvis man sammenligner mulighederne for at søge ly i Bangladesh med Texas - og det uanset hvor slemt det ser ud i Texas - så har man i USA i det mindste sikre strukturer på sikker grund. Ikke i flodområder. USA har et meget godt føderalt katastrofeberedskab. De ser man ikke i de tre asiatiske lande. Regeringerne har ihvertfald i Bangladesh og i Nepal overhovedet ikke de ressourcer, som USA har«, siger vicepræsidenten for den internationale afdeling i det amerikanske Røde Kors, Jono Anzalone til den amerikanske radiostation NPR.

Og hvis man ser på tallene for katastrofen i de tre asiatiske lande, så kan man ane katastrofens sande omfang. Ud over mindst 1000 døde, så er mere end 700.000 hjem blevet ødelagt i Bangladesh. FNs fødevareorganisation FAO regner med, at der er ødelagt så meget landbrugsjord, at landet står over for store problemer med fødevareforsyninger. 200.000 mennesker står i akut nød med mangel på mad. I Nepal har 460.000 mennesker mistet deres hjem, og i Indien siger FN, at op mod 32 mio. mennesker er ramt af monsunregningen, der også ligesom i Texas har varet i flere døgn. Og hvis man spørger Indiens premierminister, Narendra Modi, så viser de her oversvømmelser, at klimaforandringerne er begyndt med katastrofale resultater.

Høsten er ødelagt

Men langtidseffekterne er også slemme. Årets høst er ødelagt, og der vil også ske en stejl stigning i arbejdsløsheden, siger Anirudh Kumar - en katastrofeleder i den indiske delstatshovedstad Patna i Bihar provinsen, der er kendt for netop i forvejen at have en høj arbejdsløshed, som betyder, at millioner i forvejen søger ind mod de store byer i håb om at få et arbejde.

I Bangladesh regner myndighederne med, at mere end 600.000 hektar landbrugsjord er blevet delvis ødelagt, og 10.000 hektar er helt blevet skyllet væk af regnvand. I betragtning af, at man i april mistede 100.000 ton ris ved en lignende oversvømmelse, så er situationen meget alvorlig.

»Landmændene har intet, ikke engang rent drikkevand«, siger Matthew Marek, som er leder af Røde Kors i området til den britiske avis, The Independent.

Og ja, der er normalt, at der falder meget vand i disse områder, og at Bangladesh som regel bliver hårdere ramt end andre lande, fordi det ligger meget lavt og har et omfattende flodsystem. Men internationale hjælpearbejdere i området og FN og de lokale myndigheder er enige i en ting. Det har været den værste monsun i mands minde.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.